Før hed jeg Søjbjerg, nu hedder jeg Carsten

Oversergent Carsten Søjbjerg og sergent Henrik Laursen skiftede 1. november hær-distinktionerne ud med Flyvevåbnets ditto. Hærens luftrumskoordinationselement i Varde, som de hidtil har været tilknyttet, overdrages ved årsskiftet til Air Control Wing, nærmere betegnet den mobile kontrol- og varslingsenhed Mobile Air Control Centre, i daglig tale MACC.
De to befalingsmænd har i forhold til sine kolleger taget forskud på at skifte fra det grønne til det lyseblå værn. Og kulturforskellen har været til at få øje på.

- Her siger vi ikke hr. oberstløjtnant men bare hej Claus til chefen. I Varde bankede man på chefens dør med det korrekte ’am-ster-dam’ og ventede pænt udenfor, indtil der blev sagt kom ind. I MACC’en står chefens dør åben, og man går lige ind, fortæller Carsten Søjbjerg.

Henrik Laursen supplerer med et smil om munden:
- I Hæren ryger baretten automatisk på hovedet, ligeså snart man er uden for døren. Her falder der gerne en bemærkning, hvis man har den på her inden for hegnet.

Baretterne på plads. De to tidligere folk fra Hæren har lidt svært ved at aflægge hovedbeklædningen, når de er udendørs.

Forskellige måder at fordele en arbejdsopgave på
De to har lagt mærke til, hvordan planlægningen af det daglige arbejde ved deres forhenværende og nuværende tjenestested udskiller sig fra hinanden.
- I Varde stod vi året rundt ude i al slags vejr ved morgenappellen og modtog vores ordrer om dagens arbejde. Alt var planlagt og kørte meget stringent. Nu sidder vi lunt og godt indendørs under morgenbriefingen, hvor dagens program bliver briefet – ikke kun for denne ene dag, men også for perioden fremadrettet.

Der er forskel på tjenestestederne, når der ses på, hvordan selve iværksættelsen af arbejdet foregår. De to befalingsmænd fremhæver, at deres oplevelse ved Hæren er, at arbejdsopgaverne bliver tildelt den enkelte med en ret stor detaljeringsgrad, hvorimod ved MACC er der en vis tendens til, at medarbejderne selv finder opgaverne i løbet af dagen.
- Det er nyt for mig, og jeg tænkte til at begynde med, at tiden hér måske kunne udnyttes mere effektivt. Vi var brugt rigtig meget tid på de soldatermæssige færdigheder i Hæren, hvorimod Flyvevåbnet nok er mere specialiseret. Der er nu engang forskel på de to værns arbejdsopgaver, understreger Henrik Laursen.

Carsten Søjbjerg tilføjer:
- Jeg kan godt mærke, at mine kolleger i MACC er vant til at arbejde meget selvstændigt. Derfor kører det, og tingene bliver gjort. For mig at se, hersker der en stor grad af frihed under ansvar.

Begge værn aktive i internationale missioner
Henrik Laursen har været udsendt to gange, i Kosovo 2006 og Afghanistan 2007. Carsten Søjbjerg var i 2005 på nippet til at skulle seks måneder til Kabul. Tre måneder før han skulle afsted, blev han skadet, og det ærgrer ham. Men han ser frem til at skulle afsted engang i fremtiden.

Fælles for de to soldater er, at de nu har fået job i en af Flyvevåbnets udsendelsbare enheder. Indtil for en halv snes år siden blev Flyvevåbnets personel kun udsendt som enkeltmand. Det faktum ændrede sig i 1999, da Danmarks F-16-fly deltog aktivt i Kosovo-konflikten, hvor flyene og mandskabet var udsendt til Grazzanise-basen i Italien.
Siden har Flyvevåbnet jævnligt haft kapaciteter udsendt – til tider flere ad gangen. MACC er Air Control Wing’s svar på en udsendelsbar kapacitet, og Carsten Søjbjerg og Henrik Laursen befinder sig i en situation med realistisk mulighed for, at de kommer på en international mission med deres nye enhed.
På dét punkt har intet ændret sig, fordi de er flyttet fra Hæren til Flyvevåbnet.