Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Forsvarets hunde har fået et nyt fag på skemaet
For at sikre at Forsvarets hunde er uddannet til de opgaver, soldaterne har behov for, har FFOS siden januar oplært kombi- og sprængstofhunde i at opsnuse sprængstof gemt i jord.
16. februar, 2010 - Kl. 07.59
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Klokken er lidt over tolv. Udenfor er himlen grå, og sneen, der i disse dage har lagt sig som et dække over Danmark, er frosset til is på jorden.
Inde i hangaren på Flyvestation Karup, er der dog både tørt og lunt. Det er en af årsagerne til, at undervisningen for Flyvevåbnet Førings- og Operationsstøtteskoles (FFOS) hunde i dag er rykket indendørs.
Målet med øvelsen er, at hundene skal lære at opsnuse sprængstoffer, der gemmer sig under jorden.
Under bedre vejrforhold ville undervisningen foregå udendørs i rigtig jord, men da frosten har gjort jorden hård og utilgængelig, har instruktøren i stedet valgt at træne hundene indendørs.
Første hund på banen er Dusty, der glad sprinter ind i den store hangar. Han falder dog hurtigt til ro, efter signal fra hundeføreren, kort før øvelsen sætter i gang.
I stedet for at grave huller i hangarens betongulv, har instruktøren valgt at placere tre rør-stativer (fært kasser) ovenpå gulvet, med cirka en meters afstand i mellem. Når hundeføreren giver sit signal er, det så Dustys opgave at snuse sig frem til det af de rør, der indeholder en blanding af jord og sprængstof.
For ikke at gøre det let for Dusty, er der også sat jordblandinger i de to andre rør – dog uden sprængstof i. De dåser jordblandingen er placeret i, er sat ned i rørene med plastikhandsker for, at Dusty ikke kan hente hjælp i mulige menneskelige duftspor.
Tidligere har det kun været minehunde, der har haft brug for at kunne snuse sig frem til ting, der lå gemt under jorden, men på baggrund af erfaringer med vejsidebomber i Afghanistan, blev der fremsat ønske om, at kombi- og sprængstofhundene også blev trænet til at finde vejsidebomber.
Straks efter hundeføreren giver signal til Dusty, begynder hunden at snuse til det første rør for at se om, det er røret, som sprængstoffet gemmer sig i.
Kunsten for Dusty er ikke kun at få færten af sprængstofferne, men også at vise sin hundefører, hvor sprængstoffet er gemt. Så, når Dusty har fundet det rigtige rør, skal han derfor først markere stedet med snuden og derefter sætte sig ned.
- Det er vigtigt, at hunden viser hundeføreren, hvor sprængstoffet er gemt, uden, ved et uheld, at komme til at udløse sprængladningen. Derfor er det vigtigt, at hunden sætter sig i stedet for at lægge sig ned, da hunde læner sig fremad, når de skal lægge sig, forklarer Seniorsergent Michael Ellebæk, der er chef for Hundeførerskolen i Karup.
Michael Ellebæk regner dog med, at Dusty og hans firbenede kollegaer nok skal få det lært.
I hvert fald regner han med, at hundene har lært så meget i slutningen af ugen, at de kan markere tydeligt for deres fører, hvilket rør færten af ’det nedgravede’ sprængstof stammer fra.
Klokken er lidt over tolv. Udenfor er himlen grå, og sneen, der i disse dage har lagt sig som et dække over Danmark, er frosset til is på jorden.
Inde i hangaren på Flyvestation Karup, er der dog både tørt og lunt. Det er en af årsagerne til, at undervisningen for Flyvevåbnet Førings- og Operationsstøtteskoles (FFOS) hunde i dag er rykket indendørs.
Målet med øvelsen er, at hundene skal lære at opsnuse sprængstoffer, der gemmer sig under jorden.
Under bedre vejrforhold ville undervisningen foregå udendørs i rigtig jord, men da frosten har gjort jorden hård og utilgængelig, har instruktøren i stedet valgt at træne hundene indendørs.
Første hund på banen er Dusty, der glad sprinter ind i den store hangar. Han falder dog hurtigt til ro, efter signal fra hundeføreren, kort før øvelsen sætter i gang.
I stedet for at grave huller i hangarens betongulv, har instruktøren valgt at placere tre rør-stativer (fært kasser) ovenpå gulvet, med cirka en meters afstand i mellem. Når hundeføreren giver sit signal er, det så Dustys opgave at snuse sig frem til det af de rør, der indeholder en blanding af jord og sprængstof.
For ikke at gøre det let for Dusty, er der også sat jordblandinger i de to andre rør – dog uden sprængstof i. De dåser jordblandingen er placeret i, er sat ned i rørene med plastikhandsker for, at Dusty ikke kan hente hjælp i mulige menneskelige duftspor.
Tidligere har det kun været minehunde, der har haft brug for at kunne snuse sig frem til ting, der lå gemt under jorden, men på baggrund af erfaringer med vejsidebomber i Afghanistan, blev der fremsat ønske om, at kombi- og sprængstofhundene også blev trænet til at finde vejsidebomber.
Straks efter hundeføreren giver signal til Dusty, begynder hunden at snuse til det første rør for at se om, det er røret, som sprængstoffet gemmer sig i.
Kunsten for Dusty er ikke kun at få færten af sprængstofferne, men også at vise sin hundefører, hvor sprængstoffet er gemt. Så, når Dusty har fundet det rigtige rør, skal han derfor først markere stedet med snuden og derefter sætte sig ned.
- Det er vigtigt, at hunden viser hundeføreren, hvor sprængstoffet er gemt, uden, ved et uheld, at komme til at udløse sprængladningen. Derfor er det vigtigt, at hunden sætter sig i stedet for at lægge sig ned, da hunde læner sig fremad, når de skal lægge sig, forklarer Seniorsergent Michael Ellebæk, der er chef for Hundeførerskolen i Karup.
Michael Ellebæk regner dog med, at Dusty og hans firbenede kollegaer nok skal få det lært.
I hvert fald regner han med, at hundene har lært så meget i slutningen af ugen, at de kan markere tydeligt for deres fører, hvilket rør færten af ’det nedgravede’ sprængstof stammer fra.