[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den årlige Live Weapons Delivery øvelse gennemføres i Oksbøl i perioden 30. august til 2. september samt den 6. september. Formålet med øvelsen er at træne piloterne i at kaste rigtige bomber efter stationære mål.

De danske F-16 piloter skal som del af den vedligeholdende uddannelse periodevis kaste en rigtig bombe – ved denne lejlighed er det 1000 og 250 kilos bomber. Det er en vigtig del af F-16 piloternes uddannelse at prøve at kaste en rigtig bombe. På denne måde oplever piloten, hvordan flyet reagerer, idet bomben forlader flyet og piloten bliver bekræftet i, at våbensystemet og ikke mindst bomben fungerer efter hensigten.

I øvelsen bliver koordineringen med de såkaldte Forward Air Controllere trænet. En Forward Air Controller er en soldat på jorden, som skal guide piloten ind til det rigtige mål på jorden.

Det er muligt for alle at komme og overvære den spektakulære begivenhed i Oksbøl øvelsesterræn.

Kørselsanvisning:
Drej til højre ved Blåvand Kro mod Hornsbjerge og følg skiltene derfra.