Mindeord - Martin Kristiansen

Fra de hjemlige kolleger:

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at flyveroverkonstabel Martin ’Kris’ Kristiansen ikke længere er blandt os.

Kris har været en glad, målrettet og meget vellidt person. Han var en humørspreder, der altid havde tid til sine kolleger. Endvidere var Kris meget dedikeret til sin funktion som hundefører, og han brændte virkelig for træningen af og arbejdet med hunde.

I sin tjeneste i Forsvaret har Kris været ansat ved Forsvarets Militære Hundetjeneste på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole som instruktør siden 1996. Kris var den sidste tid beskæftiget med træningen af sprængstofhunde, og hans engagement og professionalisme gjorde ham til en oplagt kandidat, da en hundefører med en sprængstofhund manglede i ingeniørenheden ved Den danske Kampgruppe. Desværre fik Kris aldrig en chance for at finde den improviserede sprængladning, der ramte det køretøj, han sad i, da den danske pansrede mandskabsvogn blev ramt.

I sin fritid var Kris også beskæftiget med hunde og hundetræning i schæferhundeklubben i Herning. Arbejdet med hunde var hans ét og alt.

Kris vil blive savnet som en omsorgsfuld kollega, der altid havde overskud til et smil og et kram, når det var påkrævet – en god kammerat med et stort talent og masser af gåpåmod.

Vore tanker går først og fremmest til Kris’ nærmeste familie. Vi vil savne Kris’ humørfulde væremåde, hjælpsomhed og hundefaglige kompetence.

Æret være Martin Kristiansens minde.

Fra kollegerne i Afghanistan:

Mindeord for Flyveroverkonstabel Martin Kristiansen

Martin Kristiansen blev dræbt ved en eksplosion i Afghanistan søndag den 13. juni

Seniorsergent Jari Christensen, Elementfører Ingeniørdetachementet:

Martin Kristiansen, bedre kendt som Kris, var meget vellidt blandt os ingeniører. Kris kom til os, da vi manglede en hundefører, der kunne overtage en hund. Han var en meget dygtig hundefører og træner, der med sin grundighed og store indsats hurtigt fik teamarbejdet med Loke på plads. Men Kris var også en glad og imødekommende kollega og ven, der altid var klar til at prøve nye ideer og tiltag. Vi husker Kris som en spasmager, der altid var med på en god joke. Kris var en dygtig og professionel soldat, der kunne sit håndværk. Både som hundefører og som enkeltkæmper. Vi vidste, at vi altid kunne stole på ham, når arbejdet skulle udføres.

Major Alex Voss, Kompagnichef HQ & LOG Coy:

Det er med stor sorg, at kompagniet søndag den 13. juni 2010 modtog meddelelse om, at flyveroverkonstabel Martin Kristiansen og hans hund Loke blev dræbt i forbindelse med en IED påkørsel ved FOB BUDWAN.

Martin startede i kompagniet og i ingeniørdetachementet i slutningen af april i år, da detachementet stod og manglede en hundefører, som var et tiltag til styrkelse af den samlede opgave - en forsøgsordning. Hurtigt blev Martin udpeget som netop ham, der kunne løse opgaven, og Martin trådte straks til. Allerede kort tid efter Martins ankomst til kompagniet og detachementet viste han, at han var noget særligt og kunne noget særligt. Martin var særdeles vellidt af alle. Martins arbejdsindsats og særlige egenskaber har været til stor gavn for alle, og hans faglige engagement var et eksempel til efterfølgelse.

Ingen er i tvivl om, at Martin var en dygtig hundefører og en god soldat - men vigtigst af alt var han en god kammerat, der støttede alle, der var omkring ham og alle, der stod ham nær. Martin efterlader et stort tomrum hos os alle. Han kan ikke erstattes.

Kompagniet har lidt et stort og ubegribeligt tab, der vil følge os for altid. Vi vil komme til at savne Martin.

Men vores savn og sorg vil aldrig kunne måle sig med den, Martins familie og venner føler.

Oberst Flemming Mathiasen, Chef for Den Danske Kampgruppe ISAF 9:

Kampgruppen har mistet en værdsat kollega, god kammerat og dygtig soldat. Martin Kristiansen kom ind i kampgruppen lidt senere end os andre. Det var ikke en tilfældighed, at det var lige netop Martin, der skulle til for at løse den bestemte opgave. Han havde det, der skulle til. Martin og Loke løste den barske og utaknemmelige opgave med at finde IEDer. Og de gjorde det godt. Dagen før havde de fundet flere nedgravede IEDer, der kunne have dræbt og lemlæstet andre. Martin havde modet og viljen til at kæmpe alene mod den usynlige fjende, der truer alle hernede. Det er vi Martin taknemmelige for, mens vi ydmyge og sørgende mindes vores mistede kammerat og beskytter.

Tabet af Martin Kristiansen rammer os, men det sinker os ikke, og det stopper os ikke. Vi ranker ryggen igen og fortsætter kampen mod de synlige fjender og mod de bomber, som truer os og den afghanske befolkning. Det skylder vi Martin Kristiansen. Vi fortsætter fremad mod målet.

Æret være Martin Kristiansens minde.