[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Kisten med flyverspecialist Kjeld Møller Mellergaard, der døde under arbejdet som fredsbevarende soldat for FN i Libanon den 9. januar ankommer til Aalborg fredag den 15. januar klokken 10.

Her vil Flyvevåbnet modtage sin faldne soldat, og der vil være en kort mindehøjtidelighed. Til stede vil være nærmeste pårørende samt familie, venner og kollegaer.
Flyvevåbnet repræsenteres blandt andet af fungerende chef for Flyvertaktisk Kommando, stabschef brigadegeneral Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, oberst Søren Wilhelm Andersen, der er chef for Air Transport Wing Aalborg og oberst Hans Christian Nielsen, der er chef for Combat Support Wing.

Til medierne:
Der vil være mulighed for at overvære og filme, at flyet lander, og at kisten bæres ind i hangaren. Det vil ikke være muligt at overvære mindehøjtideligheden inde i hangaren.
Fungerende chef for Flyvetaktisk Kommando, stabschef brigadegeneral Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, oberst Hans Christian Nielsen og oberst Søren Wilhelm Andersen vil stå til rådighed til korte interview efter mindehøjtideligheden, der forventes at vare cirka 30 minutter.  

Seneste tilmelding til arrangementet er klokken 0830 fredag formiddag til presseofficer Michael Langeberg på telefon 50 84 92 46. Deltagende medier bedes møde ved Hovedvagten på Flyvestation Aalborg senest klokkken 9. Herfra vil de blive fulgt ud til hangaren. 

Hent højopløsligt billede af Kjeld Møller Mellergaard her