[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Lørdag bød på repetition af førstehjælp for alle, der var hjemme i lejren. Førstehjælpstræningen havde især fokus på trafikuheld, som nok er den største trussel i Libanon. Soldaterne trænede blandt andet i at få trafikofre ud af de ødelagte køretøjer.



I anledning af 60 årsdagen for Korea-krigen, var Danmark og de andre nationer i UNIFIL, der deltog i krigen, inviteret til en mindeceremoni ved den koreanske bataljon. Her takkede sydkoreanerne for støtten, og alle nedlagde blomster og kranse for de mange tusinde FN-soldater, der måtte lade livet på den koreanske halvø.



Fodboldaften med sure miner. Der var lagt op til det helt store, da Danmark mødte Japan i VM. Både hatte, horn og krigsmaling var fundet frem, og stemningen var indledningsvis i top. Det fusede dog relativt hurtigt ud, og mange havde allerede forladt tv-området inden kampens ulykkelige afslutning.

Læs hele nyhedsbrevet her!