[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]




- I har løst meget forskellige opgaver og flyttet nærmest utrolige mængder passagerer og gods, sagde chefen for Flyvertaktisk Kommando Henrik Røboe Dam, da han var til faneoverdragelse på Flyvestation Karup torsdag.

Henrik Røboe Dam beskrev sine oplevelser under besøget hos soldaterne, hvor han ved selvsyn kunne se det arbejde de 144 soldater fra alle tre værn har lavet. Hold 2 har blandt andet arbejdet videre med at udvikle de faciliteter, hærens soldater nu har overtaget.
- I kan nu tage ud til jeres enheder med stolthed over det arbejde, I har lavet.



Efter talen uddelte chefen for Flyvertaktisk Kommando og chefen for Combat Support Wing forsvarets medalje for international tjeneste til de, som ikke allerede havde den fra tidligere udsendelse.