[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Baggrunden for besøget er, at Rusland gennemfører en observationsflyvning over Danmark som led i Open Skies traktaten, der skal medvirke til at fremme gensidig åbenhed mellem deltagerlandene.

Under flyvningerne tillades observation og fotografering af infrastruktur og militære installationer og aktiviteter. Danmark er i henhold til traktaten forpligtet til at modtage op til seks observationsflyvninger om året. Tilsvarende kan Danmark selv udføre det samme antal flyvninger ved andre nationer.


Foto: Ann Outzen

Det russiske Antonov-30 fly er udstyret med to turboprop motorer og kan opnå en hastighed på 540 km/t. Flyet har desuden diverse kameraer og sensorer ombord.

Den russiske besætning vil i forbindelse med besøget få rundture i Nordjylland for derved at få indblik i dansk kultur. Der bliver både fra russisk og dansk side lagt vægt på at give hinanden et godt indtryk. Derfor er det sociale aspekt i besøget lige så vigtigt som den mere officielle del af besøget.

Foto: Ann Outzen

Air Transport Wing Aalborg er værtsenhed for Open Skies og sørger for de 21 russiske piloter og besætningsmedlemmer igennem ugen.