SAR-redder – jobbet med to kasketter

[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flymekanikere, som ønsker at blive Search and Rescue (SAR) -reddere, skal på SAR-lægeassistent kursus. Først skal de have gennemført Håndtering Af Tilskadekomne I Flyvevåbnet (HATIF) og PreHospital Traume Life Support (PHTLS).

SAR-reddere assisterer lægen ombord på redningshelikopterne. Det vil sige, at de hjælper lægen både med at observere og behandle patienten. Det kan være alt lige fra at finde nåle frem til at give hjertemassage. Det er derfor et job, der kræver, at flymekanikerne kan passe begge kasketter.

Anderledes undervisningslokaler
Når Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) afholder kursus for SAR-reddere bliver en stor del af undervisningstiden ”flyttet” ud i Eskadrille 722. Det er for at bruge det operative Præhospitalsudstyr, der er indbygget i redningshelikopterens patientbehandlings-modul (PTERM) og dermed øve i den mest realistiske ramme.

Træningen foregår akkurat som ved redningsaktion med lys/lyd og intercom-kommunikation i de operative helikopterstel. Det giver kursisterne mulighed for at øve i et meget realistisk miljø. Desværre betyder det også, at der indimellem må skiftes ”lokaler”, fordi et fly skal på vagt, testflyves eller andet.

Det går der lidt undervisningstid med, men alternativet, som er træning uden helikopterstel, ville naturligvis ikke give det samme realistiske udbytte for kursisterne.


Her ser man en af de realistiske dukker fra kurset. Foto: Marianne Bech Nørgaard

Realistiske dukker
I undervisningen bliver der brugt både levende figuranter og FFOS simulationsdukker. Dukkerne kan programmeres, fjernbetjenes og kobles op til patientmonitoren/hjertestarteren. På monitoren kan SAR-lægen og assistenten derfor blandt andet se den forprogrammerede hjerterytme.

Dukken kan også selv trække vejret, og man kan føle pulsen og høre lungelyde. Det gør tingene meget realistiske og skaber den gode stress ligesom i en virkelig situation.

Dukkerne gør det muligt at indøve præhospitaleprocedurer for forskellige patientindgreb som for eksempel lungedræn og blærekateter. Derudover har ”dukkeføreren” også mulighed for at ændre patients tilstand løbende via fjernbetjeningen.

Dukkens programmer er altså ikke standard, og kursisterne kan ikke lure af eller lære udenad. De skal hele tiden være opmærksomme og klar.

Undervisning af høj kvalitet tæt på virkeligheden
Scenariet med dukker, headset og flystøj gør naturligvis, at øvelserne kommer meget tæt på virkeligheden. I dette set-up indgår også civile med præhospitalserfaring: to læger (som også flyver SAR) samt to civile lægeassistenter. Lægerne indgår i øvelserne som SAR-læger og giver kursisterne modspil.

Kursisterne trænes i at kommunikere med/og assistere lægen. Behandlingsproceduren skal følge SAR-håndbogen, som er SAR-lægens præhospitalebehandlingsguideline. Så ved både læge og assistent, hvad de kan forvente af hinanden, og at patienterne får den absolut bedste behandling.

De civile lægeassistenter er tilbagemeldere på øvelserne. Dette sikrer et meget højt fagligt niveau, og samtidig tilfører det erfaring fra den anden side af hegnet.

SAR-lægeassistenter er vigtige
SAR-lægerne har forholdsvis ”få” ture med redningshelikopterne (minimum ti døgnvagter om året), og derfor er det af stor betydning, at de har en rutineret og veluddannet SAR-lægeassistent ved deres side.

SAR-lægeassistent kurset giver redderen et godt fundament til deres dagligdag, hvor de jo også
arbejder på redningshelikopteren med kasketten som flymekaniker.


Efter et veloverstået kursus kan den nye SAR-lægeassistent smykke sig med endnu et badge til flyverdragten.