[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I den forbindelse marcherede det senest hjemvendte hold fra ISAF missionen i Afghanistan - Hold 9 - igennem Københavns centrum, og sluttede sig senere til paraden på Christiansborgs Slotsplads. Her var alle, der har været udsendt af Forsvaret i det forløbne år, samlet til fælles markering af den nye tilbagevendende flagdag. På slotstpladsen talte Forsvarschef general Knud Bartels, forsvarsminister Gitte Lillelund Bech og folketingets formand Thor Pedersen til de hjemvendte, og takkede dem for indsatsen i de mange internationale operationer, som Danmark bidrager til.

Fra Flyvevåbnet deltog:

  • Logistikkompagniet fra Hold 1 og 2 fra UNIFIL-missionen i Libanon
  • Mentorholdene OMLT Hold 2 og 3, der uddanner den Afghanske hær.
  • Mandskabet fra Hold 16 og 17 fra den nu ophørte operation DARIS, der ydede radardækning af luftrummet over Kabul lufthavn.
  • Mandskabet fra F-16 bidraget, der overvågede Islands luftrum i missionen ISLAPS.
  • Besætninger og støttepersonel fra det tilbagevendende C-130J transportflybidrag til ISAF i Afghanistan.
  • Udsendte fra en række enkeltmandsbidrag til NATOs og FNs missioner.

Læs mere om paraden i København her og her.




Forsvarschef general Knud Bartels holder tale for de hjemvendte soldater på Christiansborg Slotsplads.

Mindesten afsløret i Viborg
For Flyvevåbnets vedkommende var der, foruden deltagelsen i København, også et lokalt arrangement i Viborg. Her var hele det officielle Viborg mødt op ved Kongehyldningsmonumentet, hvor NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen holdt tale og efterfølgende afslørede en mindesten for de faldne soldater. Efterfølgende var der højmesse i Viborg Domkirke og reception i den gamle byrådssal.  


En Lang række organisationer fra lokalområdet deltog da NATOs generalsekretær holdt tale og afslørede mindestene ved Kongehyldningsmonumentet i Viborg.
 

Mindestenen som nu står ved Kongehyldningsmonumentet i Viborg.