Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Værnepligtige reddede liv på Flyvestation Karup – næsten i al fald
Blodet sprøjtede, der var hjertestop og knoglebrud, og lyden af skrig gav genlyd over hele området, da værnepligtige fra fire delinger i onsdags gennemgik deres lærdom indenfor førstehjælp.
26. februar, 2010 - Kl. 08.03
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Selvom det hele er skuespil, kan det godt virke ret så ægte, når der bliver råbt om hjælp.
- Av-av-av-av-av-av, så hjælp mig dog! Kan du ikke se, jeg ligger her og bløder? Så hjælp mig dog, menneske!!
Scenen er sat. En kvinde ligger på ryggen med sin cykel mellem benene, tydeligvis tilskadekommen, og på ingen måde lige så let at have med at gøre, som de almindelige plastikdukker førstehjælpspersonale plejer at have med sig, når de skal lære unge aspiranter om førstehjælp.
Men værnepligtig Michael M. Nielsen har endnu ikke mistet overblikket. Fokuseret og roligt undersøger han kvinden for skader, alt i mens han forsøger at berolige hende. Han finder hurtigt frem til et knoglebrud på kvindens venstre arm, ringer til 112, og går derefter straks i gang med at behandle kvindens brud.
Eller… I virkeligheden ringer Michael M. Nielsen slet ikke op til nogen. Han bruger sin hånd som telefon, og manden, der svarer, er den prøvesagkyndige, der skal vurdere Michael M. Nielsens præstation efterfølgende. Kvinden er heller ikke specielt tilskadekommen, for efter seancen er overstået, rejser hun sig op for at gøre sig klar til næste værnepligtige på banen.
De værnepligtige bliver nøje overvåget, alt i mens de forsøger at redde liv.
- Du klarede det alt i alt fint, men jeg ville gerne have haft, at du flyttede hende væk fra vejen lidt tidligere. Det skal jo forestille, at hun ligger midt på en trafikeret vej, og derfor gælder det om at få hende væk så hurtigt som muligt, fortæller den prøvesagkyndige efterfølgende.
Michael M. Nielsen tager pænt imod vurderingen.
Sidste prøve er overstået, fire ulykkesscenarier er gennemlevet, og Michael M. Jensen kan nu slappe af igen, og få talt sine oplevelser med at genoplive mennesker, forhindre blødninger og lægge folk i stabilt sidelejde igennem, sammen med de andre værnepligtige, der lige har oplevet samme tur.
Det er Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), der har valgt, at de værnepligtige skal vise deres kendskab til førstehjælp gennem en skriftlig prøve og en praktisk prøve, der består af fire handlebaner (samlet set kaldt en slutkontrol).
I vurderingen af de værnepligtiges kendskab til førstehjælp , er det den praktiske prøve, der tæller højest, og det er der en årsag til, fortæller faglærer i totalforsvar, Anders Sylvest Jensen, der er faglærer for de værnepligtige i førstehjælp.
- Det er en måde, hvorpå de værnepligtige kan vise os, at de har forstået, hvad de har lært ved at bruge det i praksis, siger Anders Sylvest Jensen.
Skuespillerne er sminket så grundigt, at deres skader ser virkelige ud.
Undervisningen i førstehjælp bliver undervist til alle de værnepligtige, både enkeltkæmper-linien og totalforsvars-linien. Totalforsvars-linien får dog lidt mere tid til at træne deres kompetencer indenfor førstehjælp i nogle forskellige redningsscenarier, hvor der også er inkluderet nogle forskellige førstehjælps momenter.
Normalt plejer undervisningen at være spredt således, at de enkelte delinger går op til den praktiske del af slutkontrollen hver for sig, men som pilotprojekt blev det i år besluttet, at alle fire delinger skulle op samme dag. Det skete blandt andet for at spare på mandskabstimer, men derudover har der været endnu en sidegevinst ved pilotprojektet.
- Tidligere nåede de forskellige delinger at fortælle hinanden om, hvad øvelsen gik ud på, selvom vi byttede scenarierne rundt og fandt på nye, og det ødelagde en stor del af oplevelsen. Så én af fordelene ved, at alle delinger skal op samme dag er, at oplevelserne bliver mere virkelighedsnære, siger Anders Sylvest Jensen.
Selvom det hele er skuespil, kan det godt virke ret så ægte, når der bliver råbt om hjælp.
- Av-av-av-av-av-av, så hjælp mig dog! Kan du ikke se, jeg ligger her og bløder? Så hjælp mig dog, menneske!!
Scenen er sat. En kvinde ligger på ryggen med sin cykel mellem benene, tydeligvis tilskadekommen, og på ingen måde lige så let at have med at gøre, som de almindelige plastikdukker førstehjælpspersonale plejer at have med sig, når de skal lære unge aspiranter om førstehjælp.
Men værnepligtig Michael M. Nielsen har endnu ikke mistet overblikket. Fokuseret og roligt undersøger han kvinden for skader, alt i mens han forsøger at berolige hende. Han finder hurtigt frem til et knoglebrud på kvindens venstre arm, ringer til 112, og går derefter straks i gang med at behandle kvindens brud.
Eller… I virkeligheden ringer Michael M. Nielsen slet ikke op til nogen. Han bruger sin hånd som telefon, og manden, der svarer, er den prøvesagkyndige, der skal vurdere Michael M. Nielsens præstation efterfølgende. Kvinden er heller ikke specielt tilskadekommen, for efter seancen er overstået, rejser hun sig op for at gøre sig klar til næste værnepligtige på banen.
De værnepligtige bliver nøje overvåget, alt i mens de forsøger at redde liv.
- Du klarede det alt i alt fint, men jeg ville gerne have haft, at du flyttede hende væk fra vejen lidt tidligere. Det skal jo forestille, at hun ligger midt på en trafikeret vej, og derfor gælder det om at få hende væk så hurtigt som muligt, fortæller den prøvesagkyndige efterfølgende.
Michael M. Nielsen tager pænt imod vurderingen.
Sidste prøve er overstået, fire ulykkesscenarier er gennemlevet, og Michael M. Jensen kan nu slappe af igen, og få talt sine oplevelser med at genoplive mennesker, forhindre blødninger og lægge folk i stabilt sidelejde igennem, sammen med de andre værnepligtige, der lige har oplevet samme tur.
Det er Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), der har valgt, at de værnepligtige skal vise deres kendskab til førstehjælp gennem en skriftlig prøve og en praktisk prøve, der består af fire handlebaner (samlet set kaldt en slutkontrol).
I vurderingen af de værnepligtiges kendskab til førstehjælp , er det den praktiske prøve, der tæller højest, og det er der en årsag til, fortæller faglærer i totalforsvar, Anders Sylvest Jensen, der er faglærer for de værnepligtige i førstehjælp.
- Det er en måde, hvorpå de værnepligtige kan vise os, at de har forstået, hvad de har lært ved at bruge det i praksis, siger Anders Sylvest Jensen.
Skuespillerne er sminket så grundigt, at deres skader ser virkelige ud.
Undervisningen i førstehjælp bliver undervist til alle de værnepligtige, både enkeltkæmper-linien og totalforsvars-linien. Totalforsvars-linien får dog lidt mere tid til at træne deres kompetencer indenfor førstehjælp i nogle forskellige redningsscenarier, hvor der også er inkluderet nogle forskellige førstehjælps momenter.
Normalt plejer undervisningen at være spredt således, at de enkelte delinger går op til den praktiske del af slutkontrollen hver for sig, men som pilotprojekt blev det i år besluttet, at alle fire delinger skulle op samme dag. Det skete blandt andet for at spare på mandskabstimer, men derudover har der været endnu en sidegevinst ved pilotprojektet.
- Tidligere nåede de forskellige delinger at fortælle hinanden om, hvad øvelsen gik ud på, selvom vi byttede scenarierne rundt og fandt på nye, og det ødelagde en stor del af oplevelsen. Så én af fordelene ved, at alle delinger skal op samme dag er, at oplevelserne bliver mere virkelighedsnære, siger Anders Sylvest Jensen.