Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
På billedet - Flyverspecialist Jørn Paulsen
Lørdag den 19. marts var flyverspecialist Jørn Paulsen med i den første gruppe, der kunne sætte sig til rette i et af Flyvevåbnets Challenger-fly. Sammen med en række nøglepersoner skulle han på rekordtid gøre klar til, at danske F-16 kunne være med til at etablere og opretholde en No-fly-zone over Libyen.
-Challengerflyet mellemlandede på Istrees i Frankrig, så vi kunne servicere de efterfølgende F-16 fly, der skulle mellemlandede der for at tanke, fortæller Jørn med et smil om det første hektiske døgn.
Til daglig arbejder han i den Centraliserede Ammunitionstjeneste (CAT) ved Fighter Wing Skrydstrup, og det er også i den funktion, han har fungeret på Sigonella-basen:
-Der er en helt anden fokus på CAT, når vi er udsendt i en mission som her. Det er første gang vi kaster bomber i det tempo, og der er tryk på, så vi skal virkelig koncentrere os når flyene kommer hjem og skal lades op med nye bomber samtidig med, der er andre specialister, som arbejder omkring flyet. En fejl her er jo fatal, forklarer Jørn med alvorlig mine.
Arbejdet ved CAT består i store træk af en klargøringsdel og en opladningsdel. Klargøringsdelen samler bomberne med dele som styreenhed (laser/GPS), hale og brandrør, og herefter bliver de testet. Bomberne bliver så overtaget af opladningsholdet, som sætter de rigtige bomber på flyene, alt efter hvilken missionstype, der aktuelt skal flyves. Personellet roterer mellem de to opgavetyper.
Missionslængden overrasker.
I marts havde Jørn ikke regnet med stadig at være på Sicilien med udgangen af juni:
-Jeg havde måske forventet en måneds tid eller deromkring, og så ville vi være hjemme igen. Men det er jo gået anderledes, og nu har vi været her over tre måneder. Personligt har jeg ikke problemer med udsendelsens længde, for i min verden er det at blive udsendt på mission en del af jobbet. Jeg var seks måneder i Kosovo, og da hold 1 kun skulle være her i godt en måned, ville jeg gerne fortsætte på hold 2, forklarer Jørn.
Der er forskel på hold 1 og hold 2 siger han:
-På hold 1 var der et rigtigt højt operationstempo samtidig med, at vi byggede lejren op. Det hele var nyt for os, og der var også et højere spændingsniveau. Det hele kørte så at sige i et andet gear. Vi holder stadig et højt operationstempo, men i kraft af vi kender det meste og er fortrolige med både forhold og materiel, kører det mere glidende og på rutinen nu.
Jørn er konverteret fra Hæren til Flyvevåbnet i august 2005, hvor han kom fra det tidligere Slesvigske Fodregiment, nu Telegrafregimentet. Han har tidligere været udsendt med Hæren, hvor han var med hold 1 i Kosovo i 1992, så det er en erfaren soldat, der er med på holdet i Sigonella.
Kulturchokket fra Hæren til Flyvevåbnet er han efterhånden kommet sig over:
-Der er en anden tone i Hæren, ikke nødvendigvis ringere, men mere kommanderende, da vi jo ofte er tættere på fjenden og i bogstaveligste forstand står med fingeren på aftrækkeren, forklarer Jørn.
En nødvendig mission
Jørn Paulsen er fraskilt og har ingen børn, og det gør det nok lidt lettere at være hjemmefra i længere perioder.
-Personlig har jeg ingen problemer med udsendelsens længde og i dette tilfælde kunne jeg hjælpe en kollega ved at tage en tørn på både hold 1 og 2. Og det gør man gerne, når man har et så godt kammeratskab, som vi har det i CAT, siger Jørn smilende
Han bliver dog straks alvorlig, da snakken kommer ind på, at han, om ikke direkte, så indirekte er medvirkende til, at mennesker dør på grund af de bomber, han er med til at samle og montere:
-Krig er en beskidt ting og skal helst undgås, slår han fast, men fortsætter:
-i dette tilfælde, mener jeg dog ikke, der var andre udveje. En diktator der slår sit eget folk ihjel skal stoppes. Og når man selv har stået med fingeren på aftrækkeren, kan jeg godt sætte mig ind i, hvad piloterne måske tænker efter missioner samt at de kan virke lidt fåmælte en gang i mellem.
Jørn Paulsen skal hjem sammen med resten af hold 2 om cirka 3 uger. Han glæder sig selvfølgelig til at komme hjem og holde lidt ferie, men som han slutter samtalen:
- Hold 4 – jamen så er jeg klar igen.