[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det var Mobile Air Control Centre (MACC), der sørgede for, at de otte F-16-fly let og problemfrit fandt frem til det KC-135-tankfly, der indeholdt de livgivende dråber for Thunderbirds.

Lufttankningen fandt sted torsdag formiddag over Vendsyssel.

MACC deltager i øjeblikket i øvelsen AGOEX, som primært fokuserer på integrationen og samarbejdet mellem land- og luftstyrker under internationale operationer. AGOEX-øvelsen er en del af MACC’s træning til en eventuel deltagelse i operationer i Afghanistan, og den uventede opgave med lufttankningen af Thunderbirds var derfor en naturlig og meget realistisk del af denne træning.

Operationen med lufttankningen tog cirka en time og kørte parallelt med MACC’s mange øvrige opgaver i forbindelse med øvelsen.


På skærmen ses konturerne af Nordjylland med blandt andet inddeling af luftrummet. De blå ’prikker’ repræsenterer fly.


Det var Fighter Controller’en Mads, der var i direkte radiokontakt med Thunderbirds og dermed viste flyene vejen til lufttankerfly.