[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I uge 45 træner Flyvevåbnet måludpegning på jorden sammen med Hæren og Søværnet. Flyvevåbnet deltager med F-16 Figthing Falcon, der vil være i luften ved aftenstid mandag til og med torsdag. Der vil blive fløjet i tidsrummene 17:35-19:15 og 20:45-22:25.

Formålet med øvelserne er at træne de såkaldte forward air controllere (FAC’er). Det er specialtrænede soldater fra Hæren og Søværnet, der bliver uddannet i at hjælpe F-16 piloter med måludpegning på jorden under vanskelige forhold.

FAC'erne på jorden hjælper F-16 piloterne med at ramme fjenden så præcist som muligt for at undgå utilsigtet skade – det man også kalder collateral dammage.

Minimumsflyvehøjden for F-16 om natten er 300 meter over åbent land og 600 meter over byer.


Følgende steder vil der være flyvning med F-16 kampfly i uge 45

Mandag den 7. november
1. Vrå, Vendsyssel.
2. Fly, syd for Skive.
3. Ravsted, Sønderjylland.

Tirsdag den 8. november
1. St. Brøndum, Himmerland.
2. Ørnhøj, syd for Holstebro.
3. Sdr. Hygum, Sønderjylland.

Onsdag den 9. november
1. Lendum, Vendsyssel.
2. Ørum, øst for Viborg.
3. Bredebro, Sønderjylland.

Torsdag den 10. november
1. Vr. Hornum, Himmerland.
2. Hodsager, sydøst for Holstebro.
3. Stepping, Sønderjylland.