[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Torsdag d. 4. august aflagde feltpræsten Jørgen, administrationsmanden Bjarne og Presseofficeren Morten fra hold III på Sigonella-basen et velgørenhedsvisit hos den italienske organisation Caritas, som er den katolske kirkes svar på Folkekirkens nødhjælp.

Årsagen var, at vores nødforsyning af feltrationer hastigt nærmede sig udløbsdatoen uden udsigt til snarlig anvendelse. Med hjælp fra en amerikansk forbindelsesofficer, var det kommet i stand, at rationerne kunne anvendes til hjemløse og socialt belastede familier via Caritas.

Nogle af organisationens frivilige fik en lille introduktion til rationerne, så de kan vejlede de senere brugere. Ud over mad deler organisationen også tøj og babyudstyr ud samt hjælper børn med lektielæsning. Månedligt deler de over 500 madrationer ud, men har efterspørgsel efter flere, så de danske rationer faldt i god jord hos de frivillige.


De udsendte fra Hold III ved Sigonella.



De 100 nødrationer pakket.