F-16 olie brændes af på Sicilien

To danske F-16 Fighting Falcon bryder stilheden i luften over Sigonella-basen på Sicilien. De har været på mission over Libyen og lægger nu an til landing. Da de elegante kampfly - gamle af dage, men med topmoderne udstyr - er standset, får de sikret deres overskydende våben. Herefter taxier de til der, hvor de parkerer – og så går folkene på jorden i gang med at forberede dem til næste tur.

En stor del af klargøringen går med at kontrollere flyet for fejl. Man ser blandt andet på, om olien indeholder metaller, der kan være tegn på slid i motoren. Inden for en halv time efter landing bliver der derfor tappet en lille flaske motorolie, som kontrolleres af SOAP-manden (SOAP = Spektrografisk Olie-Analyse-Program). På F-16 Sigonella Hold 1 er de to af slagsen – Kjeld og Torben.


Før Torben tapper olien, skriver han stelnummer samt det antal timer, motoren har kørt, på glasset. Timetallet kan han se på en lille tæller på motoren. (Foto: Thorbjørn Forsberg)

- En F-16 har kun den ene motor, og den kan jo ikke bare lige holde ind til siden, hvis noget er galt, så vi kontrollerer den altid, når den er landet, fortæller Torben, som er sergent og en del af specialværkstedet hjemme ved Fighter Wing Skrydstrup.

Først kontrollerer man oliens farve og lugt. Hvis den er sort eller lugter brændt, er det tegn på, at den har været overophedet. Er det tilfældet, bliver det forbudt at sende flyveren på vingerne igen. Fænomenet kalder fagfolkene ”Black oil”.


Olieprøven tappes. (Foto: Thorbjørn Forsberg)

Derpå brænder man olien i et apparat, som hedder Spectroil M. Det består af en computerenhed samt en stor transformator, som virker nærmest som et svejseapparat. Ved hjælp af et kompliceret setup i maskinen bliver der sat en stor mængde strøm til olien, og en måler kan så ud fra farven på flammen måle sig frem til mængden af forskellige metaller.

Det måles i PPM – Parts Per Million, altså milliontedele. På den måde kan man spore eventuelle fejl i motoren; hvis der er en eksplosiv stigning i mængden af et givent metal, er det som regel et tegn på, at et motorleje er slidt og skal skiftes. Grænseværdierne stammer fra motorfabrikanten.

- Jeg har kun oplevet én gang, at der har været en stigning, siden jeg startede i 1995, og det var ikke på denne mission, fortæller Torben og beskriver sit arbejde som en ekstra sikkerhed for, at flyene er i orden.


Apparatet – Spectroil M – som kan måle metalindhold i olien. (Foto: Thorbjørn Forsberg)

Letter arbejdet for flymekanikerne
Apparatet kan måle indholdet af ti forskellige metaller i olien, men man er særligt opmærksom på spor af jern, aluminium og titanium. Det er hensigtsmæssigt at teste for flere stoffer, da forskellige dele af motoren er blevet behandlet med forskellige metaller, så de fungerer som såkaldte sporemetaller, netop for at gøre det lettere at spore fejl. 

Hvis man for eksempel finder for meget titanium i olien, ved man, at det kun kan stamme fra ganske få steder i motoren, der er behandlet med titanium. På den måde kan man spare flymekanikerne en masse tid, for så ved de, hvor i motoren de skal søge efter fejlen.



Torben bruger en pipette til at flytte olien over i prøveapparatet. Pipetten bruges kun en gang for ikke at forurene den næste prøve. (Foto: Thorbjørn Forsberg)

Ud over at lave olieprøverne har SOAP-folkene også måleudstyr, som de kan bruge til at finde revner i F-16 stellets struktur. For øjeblikket har man særligt øje for revner, der opstår ved flyets canopy (cockpittets tag).

Der er kommet meldinger fra fabrikanten om, at der er set slidskader på andre F-16 fly netop dette sted, og hvis sådan en revne bliver over en vis længde, er det nødvendigt at skifte canopyet. Af ressourcehensyn venter man dog længst muligt.



Torben gør klar til at teste olien. (Foto: Thorbjørn Forsberg)