[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvesikkerhed har høj prioritet i Flyvevåbnet. Det har det også, når vi er udsendt, og det er ikke alle baser, man kommer til, der er gearet til F-16 fly. Derfor gør alle danskere hernede en indsats for, at det skal være så sikkert som muligt at færdes på linen (område, hvor flyene holder til).


(Foto: Kurt Hansen)

Alle, der færdes på linen, skal bære sikkerhedsafmærkning i form af refleksvest eller refleksbælte, ligesom der ikke må bæres hovedbeklædning. Adgangskort til basen, som vi ellers altid bærer hæftet synligt på uniformen med en klemme, må heller ikke bæres på linen.

For at minimere Foreign Object Damage (FOD), som er objekter, der kan suges ind i flyets motor og skade flyet, gennemgås line-området minutiøst hver dag, hvis det er muligt.
Det foregår ved, at næsten alle, der har mulighed for det, stiller op til ”FOD-WALK”. Personellet lines op i den ene ende af line-området. Så går man langsomt frem til den anden ende. Finder man fremmedlegemer undervejs, samles de op.


(Foto: Kurt Hansen)