[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

”Kabeltrækkere” eller ”Ledning” -  kært barn har mange navne. Her ved det danske bidrag til indsatsen i Libyen dækker disse navne over 4 gutter, som tager sig af alle former for kommunikation. Lige fra de helt sikrede linjer til lokale mobiltelefoner og trådløse internetforbindelser i området. Og har man problemer med en computer, er det som regel også dem, man trækker på - de kan hjælpe med både hardware- og softwareløsninger.

Dette hold, som har været med fra starten og kender hver en ledning og hvert et stik i vores operationsområde, står nu for udskiftning. De har gjort det forrygende godt og deres afløsere har fået meget at leve op til.


”Leder Ledning” foran vores store V-SAT, som sikrer forbindelse fra vores lille plet på Sicilien, til resten af verden. Foto: Kurt Hansen.