[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

130 kadetter fra Hærens Offocersskole (HO) er i tre dage blevet undervist af faglærere fra Flyvevåbnets Officersskole(FLOS). Kadetterne fik blandt andet indsigt i, hvad det kræves for at levere luftstøtte til soldater i kamp.


Kadetterne fik blandt andet undervisning i Air Task Order cycle, det vil sige planlægningen af Flyvevåbnets operationer.

Både mandag, tirsdag og onsdag morgen sad cirka 45 forventningsfulde kadetter fra Hærens Officiersskole klar i det store auditorium Kløvermarken for at høre om luftoperationer.

– Tanken har været, at vi (FLOS, red.) ville give kadetterne mulighed at se Flyvevåbnet i dets egne omgivelser og for at møde kolleger fra Flyvevåbnet, siger faggruppeleder, major Karsten Marrup, og fortsætter:

- Vi håber, at vi tilsvarende kan sende vores kadetter til HO for at høre om landmilitære operationer, når de senere skal introduceres til det fag.

For at kadetterne bedre kunne forstå, hvordan Flyvevåbnet udnytter sine moderne kapaciteter, tog faglærer, major Mogens Saaby Nielsen, kadetterne med på en rejse tilbage til 1. Verdenskrig og frem til den netop overståede indsættelse af F-16 i Libyen. En betydelig udfordring for kadetterne, der endnu ikke har haft faget Krigshistorie på HO.


Kaptajn Kåre Dahl videregav nogle af sine erfaringer som udsendt stabsofficer fra den netop overstående ’Libyen kampagne’.


’For lidt tid’
På HO er der afsat syv lektioner til faget Luftoperationer, mens der på FLOS på Grundofficersuddannelsen er afsat cirka 30 lektioner til landsmilitære operationer.

– Det er indlysende, at det er begrænset, hvor meget vi kan nå på 7 lektioner, men jeg synes, vi får flyttet dem (kadetterne, red.) ret langt, forklarer Karsten Marrup.  

- De foreløbige tilbagemeldinger fra kadetterne siger da også, at der skal afsættes mere tid, og det er da også vores egen vurdering. Vi har i princippet kørt sammen program tre dage i træk, men vi har justeret lidt fra dag til dag for at tilpasse os til ’kundernes behov’. Mere tid vil give os mulighed for at gå mere i dybden med visse emner, slutter Karsten Marrup.