[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbnets redningshelikoptere har de seneste dage været i aktion for at hjælpe politiet tre gange. Første gang var fredag aften, hvor to betjente fra Fyns Politi blev fløjet til Ærø af Flyvevåbnets redningshelikopter. Politiet skulle til Ærø, da en kvinde angiveligt var blevet slået og stukket med kniv af sin eksmand.

Da politiet nåede frem, var situationen dog ikke så alvorlig, som det lød i anmeldelsen. De to betjente kunne dog ikke få et lift tilbage fra Ærø. Helikopteren var nødt til at flyve tilbage til Skrydstrup, hvor den holder til under vagt. Her var der nemlig tåge på vej, der gjorde at redningshelikopteren ikke ville kunne lande, og derfor risikerede at strande. For at undgå det, fløj helikopteren tilbage til Skrydstrup. På den måde kunne den fortsat holde vagt, da den godt kan lette i tåge. Falck hentede betjentene i en båd.


Flyvevåbnets EH101 redningshelikopter har haft mange opgaver de seneste dage. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)


Falsk anmeldelse
Lørdag skulle Nordjyllands Politi brug hjælp til eftersøgning af en cyklist, der skulle være blevet påkørt af en flugtbilist mellem Aabybro og Kaas. Cyklisten blev ikke fundet, og senere viste det sig, at der var tale om falsk anmeldelse. En 22-årig mand blev lørdag formiddag sigtet for falsk anmeldelse. Han kan nu risikere en større erstatningsstraf for at sætte en eftersøgning i gang uden grund.

Senere lørdag blev betjente fra Østjyllands Politi fløjet til Anholt. Her skulle de lede efter en sindslidende mand, der optrådte truende over for mennesker og dyr. Manden blev anholdt af politiet og blev, sammen med betjentene fløjet tilbage fra Anholt.

Fredag til og med søndag var der også seks ambulanceflyvninger, samt en patientevakuering fra et skib.