Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Kampflyenes forlængede arm i Baltikum
Siden september har kaptajn Michael Christiansen assisteret det danske F-16-bidrag under Baltic Air Policing. Han har været detachementets forlængede arm ind i Control and Reporting Centre Karmelava i Litauen
24. november, 2011 - Kl. 12.27
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Michael Christiansen fra Control and Reporting Centre (CRC) Karup er udsendt med det danske F-16 bidrag, der opererer fra den litauiske base i Šiauliai. Han er dog ikke sammen med sine 50 kolleger, som detachementet består af. Michael Christiansen er som ene mand rykket 150 kilometer længere mod sydøst til byen Kaunas.
Lidt uden for byen ligger CRC Karmelava. Hér har han foden indenfor i sin rolle som forbindelsesofficer. Den 44-årige kaptajn og Fighter Allocator er manden, der fremmer en optimal afvikling af luftoperationerne – til gavn for både piloterne og de operative folk i CRCen. Han er F-16-detachementets øjne og ører på stedet.
Han koordinerer og formidler alle oplysninger, der er relevante for et godt og smidigt samarbejde mellem detachementet og CRCen. Men han er også med i ’maskinrummet’.
- Jeg moniterer mange af missionerne fra operationsrummet. Rent operativt har jeg intet ansvar; dét ligger udelukkende hos de baltiske operatører. De tre baltiske lande blev medlem af Nato i 2004, og luftoperationerne kører naturligvis efter Natos standardprocedurer. Men jeg giver ofte gode råd og tips, fordi jeg kender netop de danske piloters ’stammesprog’, forklarer Michael Christiansen.
Han fik blandt andet arrangeret, at piloterne NIE og DIM kom en hel dag til CRC Karmelava for at briefe personellet. Alt våben-personel (de der kontrollerer jagerflyene) blev indkaldt, og de danske piloter øste ud af deres erfaringer og fortalte, hvordan de ser tingene gennem cockpitglasset, når de flyver missioner i det baltiske luftrum.
Den udsendte kaptajn ved kontroltårnet i Kaunas’ lufthavn, hvor det litauiske flag vejer side om side med EU-flaget. Litauen og de to øvrige baltiske nationer er rykket et godt stykke mod vest siden selvstændigheden i 1990.
Læring flyder begge veje
Som tiden går, er mange ting blevet rutine, og derfor er der nu mindre behov for at koordinere. Michael Christiansen så en enestående mulighed for at bruge ressourcer på at træne og videreudvikle de baltiske operatører. Flyvertaktisk Kommando sagde god for idéen.
- Man skal tænke på, at vi vestlige Nato-lande har trænet samme procedurer gennem årtier, mens balterne kun har været med siden 2004. Derfor har vi naturligvis noget at give videre til vores østeuropæiske kolleger. Men lad mig slå fast, at det i forvejen er dygtige og topmotiverede folk, vi har med at gøre herovre, understreger Michael Christiansen.
Premierløjtnant Natalja Ahromkina fra det lettiske flyvevåben er Fighter Controller. Hun mener, at den danske forbindelsesofficer har givet hende og kollegerne et løft.
- Trods fælles Nato-procedurer vil der altid være lidt forskel på, hvordan vi opererer landene imellem. Blandt andet har det været meget værdifuldt at have de danske piloter til at briefe os, og jeg har indset vigtigheden af at holde en ordentlig og detaljeret debriefing efter en mission.
Michael Christiansen føler, han selv får noget med hjem, når han i slutningen af november sætter foden på dansk jord igen.
- Ud over at jeg er blevet fagligt opgraderet CRC-mæssigt, har jeg også fået langt større indsigt i F-16-operationer. Med på læringskontoen tæller ikke mindst erfaringen med samarbejdet mellem udenlandske kolleger fra Estland, Letland og Litauen, hvis kulturer på godt og ondt indbyrdes er langt mere forskellige, end vi går og tror.
De tre baltiske lande har endnu ikke ressourcerne til at opbygge deres egne jagerberedskab. Derfor har de satset på en fællesbaltisk luftoperationsstruktur, som bærer navnet BALTNET, og som CRC Karmelava er en del af.
Michael Christiansen fra Control and Reporting Centre (CRC) Karup er udsendt med det danske F-16 bidrag, der opererer fra den litauiske base i Šiauliai. Han er dog ikke sammen med sine 50 kolleger, som detachementet består af. Michael Christiansen er som ene mand rykket 150 kilometer længere mod sydøst til byen Kaunas.
Lidt uden for byen ligger CRC Karmelava. Hér har han foden indenfor i sin rolle som forbindelsesofficer. Den 44-årige kaptajn og Fighter Allocator er manden, der fremmer en optimal afvikling af luftoperationerne – til gavn for både piloterne og de operative folk i CRCen. Han er F-16-detachementets øjne og ører på stedet.
Han koordinerer og formidler alle oplysninger, der er relevante for et godt og smidigt samarbejde mellem detachementet og CRCen. Men han er også med i ’maskinrummet’.
- Jeg moniterer mange af missionerne fra operationsrummet. Rent operativt har jeg intet ansvar; dét ligger udelukkende hos de baltiske operatører. De tre baltiske lande blev medlem af Nato i 2004, og luftoperationerne kører naturligvis efter Natos standardprocedurer. Men jeg giver ofte gode råd og tips, fordi jeg kender netop de danske piloters ’stammesprog’, forklarer Michael Christiansen.
Han fik blandt andet arrangeret, at piloterne NIE og DIM kom en hel dag til CRC Karmelava for at briefe personellet. Alt våben-personel (de der kontrollerer jagerflyene) blev indkaldt, og de danske piloter øste ud af deres erfaringer og fortalte, hvordan de ser tingene gennem cockpitglasset, når de flyver missioner i det baltiske luftrum.
Den udsendte kaptajn ved kontroltårnet i Kaunas’ lufthavn, hvor det litauiske flag vejer side om side med EU-flaget. Litauen og de to øvrige baltiske nationer er rykket et godt stykke mod vest siden selvstændigheden i 1990.
Læring flyder begge veje
Som tiden går, er mange ting blevet rutine, og derfor er der nu mindre behov for at koordinere. Michael Christiansen så en enestående mulighed for at bruge ressourcer på at træne og videreudvikle de baltiske operatører. Flyvertaktisk Kommando sagde god for idéen.
- Man skal tænke på, at vi vestlige Nato-lande har trænet samme procedurer gennem årtier, mens balterne kun har været med siden 2004. Derfor har vi naturligvis noget at give videre til vores østeuropæiske kolleger. Men lad mig slå fast, at det i forvejen er dygtige og topmotiverede folk, vi har med at gøre herovre, understreger Michael Christiansen.
Premierløjtnant Natalja Ahromkina fra det lettiske flyvevåben er Fighter Controller. Hun mener, at den danske forbindelsesofficer har givet hende og kollegerne et løft.
- Trods fælles Nato-procedurer vil der altid være lidt forskel på, hvordan vi opererer landene imellem. Blandt andet har det været meget værdifuldt at have de danske piloter til at briefe os, og jeg har indset vigtigheden af at holde en ordentlig og detaljeret debriefing efter en mission.
Michael Christiansen føler, han selv får noget med hjem, når han i slutningen af november sætter foden på dansk jord igen.
- Ud over at jeg er blevet fagligt opgraderet CRC-mæssigt, har jeg også fået langt større indsigt i F-16-operationer. Med på læringskontoen tæller ikke mindst erfaringen med samarbejdet mellem udenlandske kolleger fra Estland, Letland og Litauen, hvis kulturer på godt og ondt indbyrdes er langt mere forskellige, end vi går og tror.
De tre baltiske lande har endnu ikke ressourcerne til at opbygge deres egne jagerberedskab. Derfor har de satset på en fællesbaltisk luftoperationsstruktur, som bærer navnet BALTNET, og som CRC Karmelava er en del af.