[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

At vi er et lille flyvevåben, der yder en stor indsats i denne operation, begynder nu at kunne ses. På det nye hold piloter, der netop er kommet herned, er der flere gengangere fra Hold 1. Efter deres indsats i den første måned, har de har nu været hjemme at passe familien og det daglige job. Nu er de igen klar til at yde en ny indsats i forsøget på at beskytte civilbefolkningen i Libyen mod overgreb.

Danmark har seks F-16 fly og 110 mand udstationeret på den italienske base på Sicilien.


Chefen, oberst Lars S. Kjøller, har netop budt to piloter velkommen tilbage fra mission over Libyen. Piloterne, som ses i baggrunden, er en ny pilot og en erfaren, der nu er klar til at komme hjem til Danmark. I udskiftningsperioden bliver en ny og en erfaren pilot sat sammen på mission.