[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Besætningen på fotoflyet vil i denne periode gennemføre "Open Skies" flyvninger, hvor de tager billeder af dansk territorium og militære installationer. Baggrunden for besøget er, at et antal nationer, heriblandt Danmark og Ukraine, har underskrevet Open Skies traktaten, der tillader udførelse af observationsflyvninger over nationernes territorier. Observationsflyvningerne er tillidsskabende og medvirker derigennem til at skabe større åbenhed og gennemsigtighed i de respektive landes militære
aktiviteter og installationer.

Air Transport Wing Aalborg er den danske Open Skies Airfield. Det betyder, at ATW AAL skal være klar til at udføre Open Skies aktiviteter med et varsel på mindst 72 timer. ATW AAL har en fast udpeget personelgruppe til at iværksætte planlægning og koordination i relation til Open Skies aktiviteter. Konkret betyder det at de skal modtage og støtte det ukrainske team med gennemførelse af Open Skies med blandt andet briefinger, flightplanning, servicering af fly, inspektion af fly, udførelse af observationsflyvning, filmfremkaldelse og kopiering samt indkvartering og bespisning.




Den ukrainske besætning sammen med en af de danske værter under Open Skies. 


Kameraet i flyet er af den analoge slags, og at tage de rigtige billeder og fremkalde dem er et håndværk i sig selv. Fotos: FLVFOT Nord