[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Patruljer uden danske mentorer
I forbindelse med at nogle af de danske mentorer er hjemme på orlov, er de afghanske soldater overladt til at tage på patruljer sammen med amerikanske og engelske soldater uden, at der er en dansk mentor med. Hvordan det ville forløbe, har været ventet med spænding hos det danske OMLT mentorhold i Shorabak.
Spændingen er nu efterhånden blevet udløst og efter lidt startvanskeligheder, hvor de afghanske soldater slet ikke dukkede op til patruljen om morgenen, ser det nu ud til, at det fungerer helt fornuftigt.
Tidligere blev det anset for udelukket at det kunne lade sig gøre, for de afghanske soldater var alt for urutinerede. Det skyldtes primært, at det var nye soldater til hver patrulje, så løsningen var et lille kunstgreb, hvor styrken blev opdelt, så det fremover er de samme soldater der er med i en måned af gangen på patruljeholdet.
Den positive udvikling vil medføre, at de danske mentorer fremover ikke tager med på alle patruljer, men skal koncentrere sig om træning af soldaterne og om tjenesten i Shorabaklejrens hovedvagt og vagttårne. Ligeledes skal der lægges mere vægt på at få indarbejdet den afghanske lejr i det samlede sikkerhedssamarbejde for koalitionens lejrkompleks.
Afghansk patrulje i det såkaldte ”Soak-City” område lige uden for lejren. FOTO: OMLT Hold V
Ledertræning
Ved Garnisonen på Shorabaklejren er der sket et lille mirakel! Den fungerende kommandant, oberst Said, har indledt en undervisningsrække for sine officerer med emnet ”En leders karakter”. Man spørger straks sig selv, hvordan det kan komme så vidt, når man tænker på, hvor vanskeligt det kan være at få andre ting sat i gang?
Svaret er ligetil: God og vedholdende mentorering fra en af de danske mentorer ved OMLT!
Det hele begyndte for nogle måneder siden, hvor det fra starten stod klart for det danske mentorhold, at manglende eller dårlig ledelse var en af de afgørende årsager til de mange problemer som den afghanske enhed stod med i hverdagen. Udfordringerne for afghanerne var åbenlyse, men ingen syntes at have vilje eller evne til at tage fat i dem. Det skete dagligt at der blev rejst problemer på morgenmøderne uden, at der blev taget beslutning om en løsning, og uden at de var blevet drøftet på lavere niveau forinden.
Der blev derfor indledt drøftelser med ledelsen om effektiv mødeafvikling, sagsbehandling og nødvendigt samarbejde sektionerne og enhederne imellem. Det sidste er i øvrigt et større problem end man umiddelbart skulle synes, og årsagen skal findes i officerernes forskellige stammetilhørsforhold. F.eks. vil en pashtuner altid tage en anden pashtuners parti overfor en tadjik, uanset om det er rimeligt eller ej.
Nå, men de mange drøftelser begyndte langsomt at kunne mærkes på møderne og der blev i stigende grad taget beslutninger og udpeget ansvarlige for opgaverne. Kulminationen blev nået da samtalerne kom ind på emnet ledertræning, og chefen selv bød ind med en plan herfor. Det resulterede i en serie på otte lektioner om værdier, og hvad der kendetegner god ledelse og officersvirke.
De første to lektioner er allerede afholdt og det mest positive var, at de øvrige officerer efter sidste lektion om loyalitet gav udtryk for, at det havde været en god lektion. Det efterlader et håb hos mentorerne om, at det måske kan rykke lidt ved en ellers noget ligegyldig afghansk holdning til tingene fremover.