Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Overlevelse på indlandsisen
Flyvevåbnet afholder hvert år et ekstremt kursus, hvor flybesætninger lærer at overleve i minus 30 graders kulde.
18. marts, 2011 - Kl. 13.20
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Pitugfik er betegnelsen for Flyvevåbnets årlige arktiske overlevelseskursus, som sluttede i sidste uge. Det foregår på Grønlands indlandsis lige nord for polarcirklen.
En redningsoperation i det arktiske område kan sagtens tage op til en uge på grund af de enorme afstande og uforudsigelige vejrforhold. Kurset er derfor beregnet til at udstyre flybesætninger med den rigtige viden, så de kan overleve indtil hjælpen når frem.
Kurset har dog også andre deltagere – blandt andet personel som skal udstationeres eller arbejde i meget øde områder såsom Station Nord. Eleverne ankommer til Kangerlussuaq i Vestgrønland dagen før kurset starter. For dem der ikke tidligere har været i Grønland, er det en brat opvågning, efter seks timer i en C-130 Herkules, når de møder polarkulden som normalt ligger på -30 grader celsius.
Sådan ser en "amatør-iglo" ud. Kursisterne fandt hurtigt ud af, at det er meget sværere at bygge med is end med LEGO. Foto: Claus Kongsgaard
Både teori og praktik
Teoridelen foregår over to dage og indeholder lektioner i signalering, påklædning, førstehjælp, bygning af iglo og så videre. Der er to amerikanske SERE (Survival, Evasion, Resistance, Escape) instruktører fra Alaska med på kurset som hjælp for de danske instruktører.
Den praktiske del af kurset foregår på kanten af indlandsisen, og for eleverne er det nu alvor, fordi de skal bruge alle de nyerhvervede færdigheder for at undgå kulden, som kan give frostskader på få minutter.
Alt er anderledes på isen
Første dag går med at bygge en læmur til teltet eller gummibåden, og alle de opgaver som normalt er simple, bliver nu vanskelige på grund af kulden og påklædningen. Ting som normalt altid virker i Danmark, virker nu ikke længere. Batterier dør efter få minutter, plastik knækker og tape klistrer ikke længere.
Der er meget begrænset med mad. Menuen består af kakaopulver, suppepulver og nødration kiks. Alt vand kommer i form af sne, der skal smeltes, og det tager lang tid, når man skal smelte vand til 14 personer på to primusser.
Mørket sænker sig
Når polarmørket sænker sig over isen, forsvinder eleverne ind i deres gummibåd og telte. Det er svært at få soveplads til alle i en gummibåd, men de er i det mindste i læ for vinden. Når morgensolen dukker op, bliver der igen liv på isen, is bliver smeltet, og så går de i gang med at bygge igloer.
Det ser simpelt ud, men det kræver en del teknik og hårdt arbejde, for at det lykkes. Det finder et af holdene ud af på den hårde måde. Da de mangler at sætte tre blokke på plads styrter det hele sammen. Med hjælp fra instruktørerne når de dog at blive færdige, inden mørket kommer snigende.
Slut på det arktiske eventyr
Tredje dag på den praktiske del af kurset bliver eleverne hentet, og man ser både smil og trætte ansigter, når de kommer op i den opvarmede bus med en kop kaffe og en hjemmebagt bolle.
Vejret spiller en væsentlig rolle på dette års to kurser. Vindstille dage bliver hurtigt til stormfulde nætter, og et hold må sige farvel til et telt, der forsvinder ud i polarmørket. Med stormen følger også snefygning, der resulterer i lukkede veje, der gør en normalt halvanden times køretur til en syv timer lang udflugt, fordi gummigeden først skal grave den 35 kilometer lange vej fri.
Varme soveposer er vigtigere end nordlys
Eleverne vil gerne se det berømte nordlys, men når man kommer for at vække dem midt om natten, og fortæller, at der er et fantastisk nordlys, er det de færreste, som trodser polarkulden og kommer ud af deres varme sovepose for at se fænomenet.
Pitugfik er betegnelsen for Flyvevåbnets årlige arktiske overlevelseskursus, som sluttede i sidste uge. Det foregår på Grønlands indlandsis lige nord for polarcirklen.
En redningsoperation i det arktiske område kan sagtens tage op til en uge på grund af de enorme afstande og uforudsigelige vejrforhold. Kurset er derfor beregnet til at udstyre flybesætninger med den rigtige viden, så de kan overleve indtil hjælpen når frem.
Kurset har dog også andre deltagere – blandt andet personel som skal udstationeres eller arbejde i meget øde områder såsom Station Nord. Eleverne ankommer til Kangerlussuaq i Vestgrønland dagen før kurset starter. For dem der ikke tidligere har været i Grønland, er det en brat opvågning, efter seks timer i en C-130 Herkules, når de møder polarkulden som normalt ligger på -30 grader celsius.
Sådan ser en "amatør-iglo" ud. Kursisterne fandt hurtigt ud af, at det er meget sværere at bygge med is end med LEGO. Foto: Claus Kongsgaard
Både teori og praktik
Teoridelen foregår over to dage og indeholder lektioner i signalering, påklædning, førstehjælp, bygning af iglo og så videre. Der er to amerikanske SERE (Survival, Evasion, Resistance, Escape) instruktører fra Alaska med på kurset som hjælp for de danske instruktører.
Den praktiske del af kurset foregår på kanten af indlandsisen, og for eleverne er det nu alvor, fordi de skal bruge alle de nyerhvervede færdigheder for at undgå kulden, som kan give frostskader på få minutter.
Alt er anderledes på isen
Første dag går med at bygge en læmur til teltet eller gummibåden, og alle de opgaver som normalt er simple, bliver nu vanskelige på grund af kulden og påklædningen. Ting som normalt altid virker i Danmark, virker nu ikke længere. Batterier dør efter få minutter, plastik knækker og tape klistrer ikke længere.
Der er meget begrænset med mad. Menuen består af kakaopulver, suppepulver og nødration kiks. Alt vand kommer i form af sne, der skal smeltes, og det tager lang tid, når man skal smelte vand til 14 personer på to primusser.
Mørket sænker sig
Når polarmørket sænker sig over isen, forsvinder eleverne ind i deres gummibåd og telte. Det er svært at få soveplads til alle i en gummibåd, men de er i det mindste i læ for vinden. Når morgensolen dukker op, bliver der igen liv på isen, is bliver smeltet, og så går de i gang med at bygge igloer.
Det ser simpelt ud, men det kræver en del teknik og hårdt arbejde, for at det lykkes. Det finder et af holdene ud af på den hårde måde. Da de mangler at sætte tre blokke på plads styrter det hele sammen. Med hjælp fra instruktørerne når de dog at blive færdige, inden mørket kommer snigende.
Slut på det arktiske eventyr
Tredje dag på den praktiske del af kurset bliver eleverne hentet, og man ser både smil og trætte ansigter, når de kommer op i den opvarmede bus med en kop kaffe og en hjemmebagt bolle.
Vejret spiller en væsentlig rolle på dette års to kurser. Vindstille dage bliver hurtigt til stormfulde nætter, og et hold må sige farvel til et telt, der forsvinder ud i polarmørket. Med stormen følger også snefygning, der resulterer i lukkede veje, der gør en normalt halvanden times køretur til en syv timer lang udflugt, fordi gummigeden først skal grave den 35 kilometer lange vej fri.
Varme soveposer er vigtigere end nordlys
Eleverne vil gerne se det berømte nordlys, men når man kommer for at vække dem midt om natten, og fortæller, at der er et fantastisk nordlys, er det de færreste, som trodser polarkulden og kommer ud af deres varme sovepose for at se fænomenet.