[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Paraden markerer afslutningen på den danske militære indsats med F-16 kampfly i konflikten i Libyen. Indsatsen har været i gang fra marts til udgangen af oktober, hvor de danske fly fløj NATOs sidste mission over Libyen.

 På de syv måneder har de danske kampfly fløjet nøjagtigt 600 missioner og afleveret 923 præcisionsbomber. Cirka 350 medarbejdere fra hele Flyvevåbnet har deltaget i missionen, og 20 af de kampfly, som Flyvevåbnet råder over, har skiftevist været i luften over Libyen.



Alle medarbejdere, der har været udsendt med ét eller flere af de fire hold, der har været udsendt til konflikten, bliver hædret ved paraden. 

Ved paraden vil blandt andre forsvarsminister Nick Hækkerup, forsvarschef Knud Bartels og chefen for Flyvertaktisk Kommando, Henrik Røboe Dam deltage.  

Til pressen:

Pressen inviteres til at følge paraden. Den finder sted på Flyvestation Skrydstrup fra klokken 13:00 til cirka 14:00.

Interesserede medier bedes tilmelde sig ved at sende en email til presseofficer ved Fighter Wing Skrydstrup, Kurt Hansen på:

fwskp-presse@mil.dk   

Tilmelding senest mandag den 7. november klokken 14:00.

Pressen bliver modtaget ved Hovedvagten på Flyvestation Skrydstrup klokken 12:30.