[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Under undervisningen fandt man ud af, at udstyret i nødudstyrspakken kan sammensættes på en måde, som er mere hensigtsmæssig, hvis det er nødvendigt at nødlande eller springe ud over Libyens ørken. Der var eksempelvis ikke nok vand med til at klare længere ophold ved ekstremt høje temperaturer.

Anbefalingerne fra undervisningen er nu sagsbehandlet i Flyvertaktisk Kommando. Det har medført, at specialisterne på Sigonella-basen nu har gennemført en ompakning af det nødudstyr, der er en del af flyets katapultsæde. Nogle ting, som mest var beregnet til ophold under arktiske forhold, er blevet taget ud og erstattet af blandt andet en større vandration.

Læs nyheden om undervisningen fra den 19. maj 2011: Overlevelsesteknik i ørkenen.


En af vore SUN-specialister i færd med ompakning af nødudstyr. (Foto: Kurt Hansen)