[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Forsvarets Mediecenter og Nordsjællands Kystlivredningstjeneste, der har 40 års jubilæum i år, stod bag det store arrangement. Temadagen havde til formål at orientere om redning til søs og gode råd til badegæster om sikkerhed ved stranden.

Se billedeserie på Flyvevåbnets Facebook side


Strandgæster ser på Flyvevåbnets helikoptere (foto: Michael Langeberg)
 
Mange strandgæster og en stor del af pressen mødte op for at deltage i arrangementet, der havde EH-101 redningshelikopteren som hovedattraktion. Til hjælp for pressen, der gerne ville have billeder af redningsdemonstrationen, stillede Flyvevåbnet en Fennec-helikopter til rådighed, så der kunne tages billeder på nært hold. Helikopterne var fuldt besat, og de mange fotografer fik taget billeder af de adskillige demonstrationer, hvor en person blev hejst op i redningshelikopteren fra vandet eller fra Marinehjemmeværnets skib.


Hoist fra Marinehjemmeværnets skib (Foto: Michael Langeberg)

Mænd over halvtreds lever livet farligst
Hovedformålet med arrangementet var at formidle budskaber om søredning og badesikkerhed. Joint Rescue Coordination Centre orienterede den indbudte presse om beredskabets kapaciteter, hvilket blandt andet også handlede om Flyvevåbnets redningshelikoptere og Søværnets skibe.
Overskriften på orienteringen var den samme som til arrangementet i Horsens sidste år - nemlig at mænd over halvtreds år uden redningsvest udgør den største del af dødsulykkerne. I 2010 udgjorde denne gruppe ti ud af tolv druknede ved fritidsulykker.

De fem baderåd

1. Lær at svømme
2. Bad aldrig alene
3. Læs vinden og vandet
4. Lær stranden at kende
5. Slip ikke børnene af syne

Se billedeserie på Flyvevåbnets Facebook side