Sanitetsfolk rykker ud med blå blink

[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

FAKTA Medical Evacuation Response Team (MERT), hedder den funktion, som paramedics varetager, når de flyver redningsaktioner med helikopter. Det er en ny opgave for Eskadrille 660, som mandskabet også træner under den 14 dage lange AGOEX-øvelse (Air-Ground Opretaions Excersice), der slutter fredag den 24. juli. Under øvelsen er det piloter og besætningmedlemmer fra taktisk-troppetransport-enheden i Eskadrille 722, samt security force-folk og paramedics fra Eskadrille 660, der arbejder sammen om at evakuere tilskadekomne i felten.

Det ser hyggeligt ud, det lille grønne telt
med blomster foran og hvide bånd, der er bundet omkring teltbardunerne.  

Var det ikke for det umiskendelige røde kors på flaget, der står solidt plantet her, kunne det måske have lignet en sammenkomst af en slags, men det er det ikke.

Vi er i ved sanitetsteltet på øvelseslejren Camp Tower, og paramedic-folkene – lad os for nemheds skyld kalde dem redderne - sidder her for at være klar til at tilse lejrens beboere og rykke ud med deres ambulancer, eller som noget nyt, med helikopter.

Menneske til menneske
- Som du kan se, har vi gjort lidt ud af det, med blomster og hvide markeringer. Det er for at signalere, at det her er et fristed, hvor man kan være sig selv, forklarer seniorsergent Dennis Keller, der er redder i Eskadrille 660 ved Combat Support Wing i Karup.
- Det er patienter, der kommer her, ikke generaler eller konstabler. Alle er lige her, siger han.





Sanitetsteltet i Camp Tower. (Foto: Charlotte Basie)


Nødopkaldet
Situationens alvor bliver tydelig kort efter, da samtalen bliver afbrudt af en opringning, og tre mand må haste af sted til en af de to ambulancer, klinikken råder over. Air Control Wing’s folk træner i flyvestationens øvelsesby, Jensen Town, og her er en ung mand angiveligt kommet til skade.

På vej i ambulancen modtager chaufføren og hans kollega i passagersædet de sidste informationer, som de giver videre til Dennis Keller, der står bag i vognen og klargør det nødvendige medicinske udstyr. Soldaten, de skal ud at hente, har tilsyneladende brækket benet.

Da redderne ankommer til containerbyen, bliver det hurtigt klart, at mandens tilstand er ustabil, men ikke kritisk. Han har et grimt benbrud, men da der er en puls i benet under bruddet, er han ikke i fare for at miste det på grund af vævsdød. 




Redderne undersøger den tilskadekomne. (Foto: Charlotte Basie)





Uriasbandagen om benet beskytter omkring bruddet og lindrer smerterne lidt. (Foto: Charlotte Basie)


Plads til optimisme
Derfor vurderer redderne, at de har tid til at stabilisere benet og beskytte det ved at lægge en uriasbandage, som er en oppustelig plastbandage, omkring det. Mens de arbejder, taler de hele tiden med den tilskadekomne, for at fastholde ham ved bevidsthed og få mere at vide om ulykken. Kammerater og kolleger står omkring dem og er klar til at besvare spørgsmål og hjælpe til.

Op på en båre, fire mand bærer- en i hvert hjørne – af sted til ambulancen. Soldaten bliver kørt ind i bilen, og kollegerne står tilbage på parkeringspladsen, da bagdørene bliver smækket, og ambulancen sætter kursen mod sanitetsklinikken i lejren.

- Hvad hedder du, spørger Keller soldaten, mens han måler mandens blodtryk og lægger et saltvandsdrop i hans arm.
- Anders, mumler manden på båren.
- Godt Anders, hvor meget har du fået at drikke i dag, har du fået væske nok?

Altid beredt
Mens Dennis Keller arbejder, svinger ambulancen ud på asfaltvejen – og standser. Øvelsen er slut, og Anders rejser sig fra båren, takker af og går tilbage til sine kolleger. Det er gået fint, og redderne kan vende tilbage til Camp Tower for at gøre klar til næste udrykning.


Nedenfor: Scener fra øvelsen. (Foto: Charlotte Basie)