Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Ser mere end man skulle tro
Radarhoved Bornholm har en speciel tjeneste, der via radar kigger betragteligt længere mod øst og i lavere højde end dét, som luftrumsovervågningscentralen i Karup har brug for.
25. oktober, 2011 - Kl. 10.00
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Det bornholmske radarhoved er det eneste, som stadigt har et operativt element. Betegnelsen kaldes RAPINT, der står for Recognized Air Picture, altså et identificeret luftbillede.
På alle årets dage og nætter registrerer RAPINT flyvemønstre i Østersøen med fokus på især den østlige del, nøjagtig som det er foregået i adskillige årtier. Dette sker med det formål at registrere og analysere flyvemønstre i forbindelse med normalbilledet samt ændringer til dette.
Det er luftrumsovervågningscentralen med betegnelsen Control and Reporting Centre Karup (CRCKAR), der overvåger og kontrollerer dansk luftrum. Det meste af flyvningen, som RAPINT beskæftiger sig med, foregår uden for CRCKAR’s ansvars- og interesseområde. Kunderne er derimod andre dele af Forsvaret, der stadig som i tidligere tider analyserer og registrerer flyvninger i hele vores nærområde.
For at få det luftbillede han ønsker, justerer RAPINT-specialist Lasse Jensen på det lidt umoderne, men meget effektive, radar-scope, der viser det rå radarbillede.
Almindeligvis bliver radarens signaler sorteret for støj, alt efter hvilket bruger-billede, den skal levere. RAPINT har brug for et meget mere nuanceret billede end det, CRCKAR normalt bruger. Signalet fra radaren bliver konverteret og overført til en pc-skærm, hvor det bliver vist som et såkaldt syntetisk luftbillede – med de fordele og ulemper det giver. Flyene optræder let og overskueligt på skærmen, men vil man kigge på fly i lav højde, kan fly og støj flyde sammen.
Bolværket mod dette fænomen findes lige til venstre for operatøren, et ’gammeldags’ radarscope. Her går radarsignalet rent ind uden filtre. Den trænede operatør er nu oftest i stand til at skelne støj og fly i lav højde og kan på den måde få det samlede luftbillede.
En levende historiebog
RAPINT lagrer al flyvning og gennemgår aftenens og nattens flyvninger næste dag. I forbindelse med længerevarende friheder som højtider møder personel ind en gang i døgnet for at registrere, hvad der er foregået i luftrummet i perioden, for der ikke skal ligge en pukkel og vente, når hverdagen genoptages.
RAPINT ligger stadig inde med radaroptagelser fra Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet i 1968, hvor man via radaren kan se en lind strøm af sovjetiske fly til og fra det besatte land.
Helt op gennem 1980’erne var der hektisk flyveaktivitet af de nordlige østblok-lande i Østersøen, men efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps, som førte økonomisk lavkonjunktur med sig, faldt de russiske militære aktiviteter i Østersøen drastisk. Fra omkring 2005 steg aktiviteten gradvist, og russerne opererer nu jævnligt inden for rækkevidden af den bornholmske radar.
RAPINT’s optagelser er som at bladre i en historiebog.
Det bornholmske radarhoved er det eneste, som stadigt har et operativt element. Betegnelsen kaldes RAPINT, der står for Recognized Air Picture, altså et identificeret luftbillede.
På alle årets dage og nætter registrerer RAPINT flyvemønstre i Østersøen med fokus på især den østlige del, nøjagtig som det er foregået i adskillige årtier. Dette sker med det formål at registrere og analysere flyvemønstre i forbindelse med normalbilledet samt ændringer til dette.
Det er luftrumsovervågningscentralen med betegnelsen Control and Reporting Centre Karup (CRCKAR), der overvåger og kontrollerer dansk luftrum. Det meste af flyvningen, som RAPINT beskæftiger sig med, foregår uden for CRCKAR’s ansvars- og interesseområde. Kunderne er derimod andre dele af Forsvaret, der stadig som i tidligere tider analyserer og registrerer flyvninger i hele vores nærområde.
For at få det luftbillede han ønsker, justerer RAPINT-specialist Lasse Jensen på det lidt umoderne, men meget effektive, radar-scope, der viser det rå radarbillede.
Almindeligvis bliver radarens signaler sorteret for støj, alt efter hvilket bruger-billede, den skal levere. RAPINT har brug for et meget mere nuanceret billede end det, CRCKAR normalt bruger. Signalet fra radaren bliver konverteret og overført til en pc-skærm, hvor det bliver vist som et såkaldt syntetisk luftbillede – med de fordele og ulemper det giver. Flyene optræder let og overskueligt på skærmen, men vil man kigge på fly i lav højde, kan fly og støj flyde sammen.
Bolværket mod dette fænomen findes lige til venstre for operatøren, et ’gammeldags’ radarscope. Her går radarsignalet rent ind uden filtre. Den trænede operatør er nu oftest i stand til at skelne støj og fly i lav højde og kan på den måde få det samlede luftbillede.
En levende historiebog
RAPINT lagrer al flyvning og gennemgår aftenens og nattens flyvninger næste dag. I forbindelse med længerevarende friheder som højtider møder personel ind en gang i døgnet for at registrere, hvad der er foregået i luftrummet i perioden, for der ikke skal ligge en pukkel og vente, når hverdagen genoptages.
RAPINT ligger stadig inde med radaroptagelser fra Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet i 1968, hvor man via radaren kan se en lind strøm af sovjetiske fly til og fra det besatte land.
Helt op gennem 1980’erne var der hektisk flyveaktivitet af de nordlige østblok-lande i Østersøen, men efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps, som førte økonomisk lavkonjunktur med sig, faldt de russiske militære aktiviteter i Østersøen drastisk. Fra omkring 2005 steg aktiviteten gradvist, og russerne opererer nu jævnligt inden for rækkevidden af den bornholmske radar.
RAPINT’s optagelser er som at bladre i en historiebog.