[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Hold 2 er kommet godt i gang. Hver dag bliver der fløjet flere forskellige typer missioner. Om dagen nyder både de danske og de italienske piloter at træne nærkamp i luften. Samtidig træner de danske piloter deres radiokommunikation med hærens og søværnets forward air controllere på jorden, når der bliver fløjet bombemissioner i de omliggende lave bjerge. Om aftenen er forward air controllerne også på jorden. Dér træner piloterne bombemissioner med night vision goggles - flyvning med udstyr, der gør dem i stand til at se i mørket.

På jorden leverer støttepersonellet varen. De nødvendige fly er klar, når der skal flyves, og de problemer, der har været, er blevet løst.

Dagene går med en flyvning om formiddagen, en om eftermiddagen og en sen tur efter mørkets frembrud. Med mindst otte fly på vingerne af gangen samler flyvetimerne sig hurtigt sammen.


Vejret er godt, og omgivelserne omkring de danske F-16 kampfly er fantastiske. Foto: Flyvevåbnet


Luften over Italien er i disse dage fuld af lyden af de danske F-16 og de italienske Eurofighter Typhoon
Foto: Flyvevåbnet


Der er masser af liv på flyfeltet efter nattens frembrud. Her gøres otte fly klar til afgang.
Foto: Flyvevåbnet


Og så er det ud i natten. Foto: Flyvevåbnet


"Det går som det plejer" - Det er det nærmeste, man kan komme en kommentar til, hvordan det går fra maintenance-folkene. Alle de efterspurgte fly er klar til afgang, og det er det mål, der bliver arbejdet efter. Foto: Flyvevåbnet


Når omkring 30 mennesker gør klar til næste mission, er der ikke megen plads til overs i de lokaler, hvor flyvningen bliver planlagt. Foto: Flyvevåbnet


Se video
F-16 mod Eurofighter
De danske flyversoldater på øvelse i Italien har rig mulighed for at træne luftkamp med deres italienske kolleger. Piloten SAP fortæller her, til billeder fra Head-Up-Display-kameraet (et fast kamera, som kigger fremad og dokumenterer piloternes arbejde. ), hvordan det ser ud når man fanger en Eurofighter i luften. Billedmaterialet bruger piloterne aktivt efter hver mission, til at finde fejl og blive klogere af hinandens arbejde

Se video Kom med på bagsædet
Piloterne KOS og SAG giver en tur over Toscana.