[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

”Rescue, this is SNAKEEYE12A, how do you read?”. Et dansk køretøj er kørt på en IED tæt på en lille landsby ude I ørkenen.

”SNAKEEYE12A, this is SANDY1”, to A10 fly, SANDY 1 og 2 er kommet ud i området og forsøger nu at hjælpe de to danskere med at eliminere de fjender, der måtte være i området, indtil helikopterne kan komme frem.

Der viser sig at være nogle fjender derude, men vores A10 får hurtigt neutraliseret denne trussel. De to redningshelikoptere, som støttes af endnu to A10 fly, SANDY 3 og 4, er på vej ind og de danske soldater får hurtigt kaldt dem ind.


To HH-60 Pavehawk. Den ene støtter fra luften mens den anden samler folk op.

Den ene HH-60 Pavehawk lander, imens den anden støtter fra luften med sine to 12,7mm maskingeværer. Da helikopteren lander, kommer der 4 PJ´s ud og hjælper de danske soldater om bord i helikopteren, som letter igen, så snart den sidste fod er inde.

Mens turen går hjemad, får de to helikoptere en ny opgave. Derfor kaldes en HC-130 lufttanker ind, og der bliver gennemført refuel i luften. For at få de to danske soldater i sikkerhed, lander helikopterne på en midlertidig landezone, hvor der holder en C-130 Hercules klar til at flyve dem det sidste stykke hjem til basen.

Dette er bare ét af de mange scenarioer der bliver trænet i denne sidste uge af Angel Thunder. Øvelsen slutter på fredag. Vores to danskere skal ud igen onsdag, hvor de igen får behov for støtte fra luften.


HH-60 Pavehawk tanker fra en HC-130P King.