[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Besøget var et led det militære sikkerhedssamarbejde (SIKSAM), der navnlig tilgodeser østeuropæiske lande, og hvis hovedformål er at styrke demokrati og stabilitet i medlemslandene.

Ugens besøg handlede om luftoperationer
Mandag og tirsdag sugede de serbiske gæster viden til sig hos Flyvertaktisk Kommando, der kom hele vejen rundt om luftoperationer.

Med meget teoretisk viden i bagagen besøgte serberne onsdag Control and Reporting Centre Karup (CRC Karup), hvor de blev briefet om CRC’ens opgaver. Naturligvis medførte besøget et kig ind operationsrummet, hvor spørgelysten var stor.

Torsdag gik turen til Radarhoved Skagen, som ikke mindst vejrmæssigt bød gæsterne velkommen. Serberne var imponerede over den professionalisme som Skagen-folkene lagde for dagen.
- Vi er i færd med at udbygge og forbedre vores kontrol og varslingsudstyr. Men selv om vores systemer er anderledes, høster vi god erfaring ved at se, hvordan I kører jeres, forklarer oberrstløjtnant S. Lakic, der er teknisk officer Air Surveillance Brigade, svarende til Air Control Wing.

Chefen for operationsdivisionen i det serbiske flyvevåbens hovedkvarter, oberst D. Milenkovic, er glad for muligheden for at se, hvordan danskerne klarer udfordringerne:
- Ugens besøg har givet os en væsentlig erfaring til at klare den transformation af det serbiske kontrol- og varslingssystem, som vi står midt i. Vi har i fremtiden brug for en god interoperabilitet, når vi skal samarbejde med vores naboer.

Obersten sluttede af med at takke for danskernes gæstfrihed, og fordi Flyvevåbnet har været villig til at dele sine erfaringer med de serbiske kolleger.

I maj er det Flyvevåbnets tur til at besøge CRC’en i hovedstaden Beograd, hvor en lille dansk delegation drager af sted.


Spørgelysten var stor i operationsrummet hos CRC Karup.


Eftersom Serbien er uden en kystlinie, var det en kærkommen anledning at se det åbne hav ved Gl. Skagen.


Tre flyvevåbenfolk i godt selskab med serbiske kolleger foran radartårnet i Skagen.