[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I forbindelse med uddannelse af nye Forward Air Controllere (FAC’er), vil der i uge 21 i perioder være fly over Jylland. 

FACerne er specialtrænede soldater fra Hæren og Søværnet, skal uddannes i at hjælpe F-16 piloter med måludpegning på jorden under vanskelige forhold. Hovedformålet med at have FAC’er på jorden til at udpege mål for kampfly er at ramme fjenden så præcist som muligt for at undgå utilsigtet skade – det man også kalder collateral dammage.

Der vil også blive fløjet i Oksbøl i løbet af ugen. Flyvningerne i Oksbøl gennemføres som støtte til forberedelsen af Hærens næste hold soldater til Afghanistan. Udover F-16 vil der i Oksbøl området også blive fløjet med Fennec helikoptere. Disse kan flyve lavere samt lande i terrænet.

Flyvningen finder sted i følgende områder:

- Mandag den 21. maj (F-16 & T-17): Brædstrup.
- Tirsdag den 22. maj (F-16 & T-17): Kolding & Oksbøl.
- Onsdag den 23. maj (F-16 & T-17): Genner & Oksbøl.
- Torsdag den 24. maj (F-16 & T-17): Løgum & Oksbøl.
- Fredag den 25. maj (T-17): Kolding.

Der er planlagt flyvning i følgende tidsrum (cirka tider):
• 10:00 – 14:15
• Fredag 10:00 – 11:30 (T-17).

Minimumsflyvehøjden er 500 fod (cirka 152 meter) over åbent land og 1000 fod (cirka 305 meter) over byer.