Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Forbereder sig på skibskatastrofe i Arktis
Flyvevåbnets specialister i evakuering af syge og sårede forbereder sig på at håndtere skibskatastrofer i arktiske egne.
21. august, 2012 - Kl. 11.57
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
I takt med at isen trækker sig tilbage i havet og fjordene omkring Grønland, får flere og flere lyst og mulighed for at tage på krydstogt i det jomfruelige og smukke arktiske natur. Utvivlsomt en stor oplevelse, men de fleste kan nok også forestille sig, at hvis skibet springer læk, går på grund eller bryder i brand, så er hjælpen ualmindeligt meget længere om at nå frem til Nordøstgrønland, end hvis ulykken skete i Middelhavet, Caribien eller Kattegat.
- Vi skal forholde os til en helt ny opgave, fordi udrykningstiden er så lang som den er. Men i modsætning til for eksempel et trafikuheld, hvor der formegentlig ikke er meget at gøre, hvis hjælpen først ankommer 12 timer efter uheldet, så har skibskatastrofer det trods alt med at udvikle sig noget langsommere. Til gengæld har de også potentiale til at blive rigtigt grimme og med mange tilskadekomne på samme tid, fortæller Lasse Brinck, der er chef for Eskadrille 690 eller AIREVAC’en, som enheden på Flyvestation Aalborg hedder i daglig tale.
Netop den lange transporttid koblet med et potentielt meget stort antal nødstedte og knappe ressourcer, betyder, at det kan blive nødvendigt at lave en benhård prioritering af, hvilke patienter der skal bruges kræfter på, og hvilke der ganske enkelt dør uanset, hvad man gør.
- Det er i sagens natur sværere eller umuligt at hjælpe de hårdest sårede, hvis vi først kan være ved ulykken forholdsvis lang tid efter at ulykken er indtruffet. Men afkølede og kolde mennesker, der for eksempel har siddet i en redningsflåde, eller har reddet sig selv ind på kysten, har vi rent faktisk mulighed for at gøre noget for, fortæller han.
Derfor fylder behandling af hypotermi - underafkøling - også en del af enhedens forberedelser, og i den forbindelse har de tilgang af hypotermiholdet fra Aalborg sygehus, som gennem mange år har oparbejdet omfattende viden om behandling af netop underafkølede patienter.
- Vi har i flere tilfælde fået liv i patienter som ellers blev betragtet som døde af kulde, og der er nok ingen tvivl om, at vi ville kunne spille en rolle under ulykker i arktis, fortæller stifter af hypotermiholdet og reservelæge i Flyvevåbnet, Benedict Kjærgaard.
Sygeplejersker, læger og paramedicinere arbejder i tre hold med hver deres opgave - at visitere patienter tæt på skadestedet, at holde dem i live og klargøre dem til luftevakuering på den nærmeste landingsbane og at tilse patienterne undervejs i Hercules transportflyet til det nærmeste egnede sygehus.
Øde egne - logistiske problemer
De logistiske udfordringer med at få fragtet læger, sygeplejersker og paramedicinere af sted til et øde område som f.eks. Nordøstgrønland indenfor en overskuelig tidsramme, er naturligvis en udfordring ud over det sædvanlige. Her spiller C130 transportflyene en helt afgørende rolle.
- De er de eneste fly, som kan lande på de primitive grusbaner, der findes på de danske stationer på Grønland, og som kan fragte udstyr og personel frem i mængder og tids nok til, at det giver mening, når vi snakker større skibskatastrofer, forklarer Lasse Brinck.
Derfor er Eskadrillens indsats også bundet tæt sammen med Eskadrille 721, som i første omgang vil skulle fragte det sundhedsfaglige indsatshold så tæt på ulykkesstedet som muligt, og derefter begynde at evakuere de tilskadekomne væk til det nærmeste sygehus. På Grønland kan det dreje sig om flere timers flyvning til for eksempel Island.
- Så kort fortalt er der er ingen tvivl om, at det er en meget vanskelig situation på alle niveauer, hvis der kommer en større ulykke deroppe. Men det er også derfor vi forbereder os, og prøver at tænke problemstillingerne for vores lille enhed grundigt igennem, inden det en dag bliver alvor, slutter Lasse Brinck.
Enheden består kun af syv faste ansatte og små 40 mænd og kvinder fra det civile sundhedsvæsen, som står til rådighed for Flyvevåbnet og kan indkaldes, når behovet opstår. De hvide behandlingsmoduler og ambulancerne er designet til at passe ind i lastrummet på en Hercules. Modulerne kan have op til 12 patienter, og der er plads til to i én Hercules.
Eskadrille 690 forbereder det mest nødvendige udstyr i rygsække, sådan de kan rykke tæt på skadestedet med enten små både eller helikoptere. Udfordringen er især at prioritere det udstyr, som kan "betale sig" at tage med til en ulykke, hvor der potentielt mangler alting, og hvor kan blive nødvendigt at prioritere patienterne alt efter deres reelle chance for at overleve.
I takt med at isen trækker sig tilbage i havet og fjordene omkring Grønland, får flere og flere lyst og mulighed for at tage på krydstogt i det jomfruelige og smukke arktiske natur. Utvivlsomt en stor oplevelse, men de fleste kan nok også forestille sig, at hvis skibet springer læk, går på grund eller bryder i brand, så er hjælpen ualmindeligt meget længere om at nå frem til Nordøstgrønland, end hvis ulykken skete i Middelhavet, Caribien eller Kattegat.
- Vi skal forholde os til en helt ny opgave, fordi udrykningstiden er så lang som den er. Men i modsætning til for eksempel et trafikuheld, hvor der formegentlig ikke er meget at gøre, hvis hjælpen først ankommer 12 timer efter uheldet, så har skibskatastrofer det trods alt med at udvikle sig noget langsommere. Til gengæld har de også potentiale til at blive rigtigt grimme og med mange tilskadekomne på samme tid, fortæller Lasse Brinck, der er chef for Eskadrille 690 eller AIREVAC’en, som enheden på Flyvestation Aalborg hedder i daglig tale.
Netop den lange transporttid koblet med et potentielt meget stort antal nødstedte og knappe ressourcer, betyder, at det kan blive nødvendigt at lave en benhård prioritering af, hvilke patienter der skal bruges kræfter på, og hvilke der ganske enkelt dør uanset, hvad man gør.
- Det er i sagens natur sværere eller umuligt at hjælpe de hårdest sårede, hvis vi først kan være ved ulykken forholdsvis lang tid efter at ulykken er indtruffet. Men afkølede og kolde mennesker, der for eksempel har siddet i en redningsflåde, eller har reddet sig selv ind på kysten, har vi rent faktisk mulighed for at gøre noget for, fortæller han.
Derfor fylder behandling af hypotermi - underafkøling - også en del af enhedens forberedelser, og i den forbindelse har de tilgang af hypotermiholdet fra Aalborg sygehus, som gennem mange år har oparbejdet omfattende viden om behandling af netop underafkølede patienter.
- Vi har i flere tilfælde fået liv i patienter som ellers blev betragtet som døde af kulde, og der er nok ingen tvivl om, at vi ville kunne spille en rolle under ulykker i arktis, fortæller stifter af hypotermiholdet og reservelæge i Flyvevåbnet, Benedict Kjærgaard.
Sygeplejersker, læger og paramedicinere arbejder i tre hold med hver deres opgave - at visitere patienter tæt på skadestedet, at holde dem i live og klargøre dem til luftevakuering på den nærmeste landingsbane og at tilse patienterne undervejs i Hercules transportflyet til det nærmeste egnede sygehus.
Øde egne - logistiske problemer
De logistiske udfordringer med at få fragtet læger, sygeplejersker og paramedicinere af sted til et øde område som f.eks. Nordøstgrønland indenfor en overskuelig tidsramme, er naturligvis en udfordring ud over det sædvanlige. Her spiller C130 transportflyene en helt afgørende rolle.
- De er de eneste fly, som kan lande på de primitive grusbaner, der findes på de danske stationer på Grønland, og som kan fragte udstyr og personel frem i mængder og tids nok til, at det giver mening, når vi snakker større skibskatastrofer, forklarer Lasse Brinck.
Derfor er Eskadrillens indsats også bundet tæt sammen med Eskadrille 721, som i første omgang vil skulle fragte det sundhedsfaglige indsatshold så tæt på ulykkesstedet som muligt, og derefter begynde at evakuere de tilskadekomne væk til det nærmeste sygehus. På Grønland kan det dreje sig om flere timers flyvning til for eksempel Island.
- Så kort fortalt er der er ingen tvivl om, at det er en meget vanskelig situation på alle niveauer, hvis der kommer en større ulykke deroppe. Men det er også derfor vi forbereder os, og prøver at tænke problemstillingerne for vores lille enhed grundigt igennem, inden det en dag bliver alvor, slutter Lasse Brinck.
| Stor øvelse til efteråret I september måned løber en stor øvelse kaldet "SAREX GREENLAND SEA 2012" af stablen i netop Nordøstgrønland. Her skal samarbejdet mellem de arktiske nationer, henholdsvis Danmark, USA, Canada, Norge og Rusland, trimmes til at kunne håndtere en skibskatastrofe i Arktis bedst muligt. Også Sverige, Island og Finland deltager i øvelsen. |
Enheden består kun af syv faste ansatte og små 40 mænd og kvinder fra det civile sundhedsvæsen, som står til rådighed for Flyvevåbnet og kan indkaldes, når behovet opstår. De hvide behandlingsmoduler og ambulancerne er designet til at passe ind i lastrummet på en Hercules. Modulerne kan have op til 12 patienter, og der er plads til to i én Hercules.
Eskadrille 690 forbereder det mest nødvendige udstyr i rygsække, sådan de kan rykke tæt på skadestedet med enten små både eller helikoptere. Udfordringen er især at prioritere det udstyr, som kan "betale sig" at tage med til en ulykke, hvor der potentielt mangler alting, og hvor kan blive nødvendigt at prioritere patienterne alt efter deres reelle chance for at overleve.