[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Fire formodede pirater er lørdag den 18. februar blevet fløjet fra Seychellerne til Mombasa med henblik på overdragelse til de kenyanske myndigheder i Flyvevåbnets Challenger-fly, som indtil den 15. februar indgik som overvågningsfly i kampen mod pirateri under Operation Ocean Shield. De formodede pirater blev ombord på flyet eskorteret af militærpoliti fra Søværnets skib ABSALON.

Danmark har tidligere indgået aftale om overdragelse af fire formodede pirater til Seychellerne.
 
Med overdragelsen af yderlige fire formodede pirater til Kenya, vil i alt otte formodede pirater fra ABSALON’s standsning af et piratmoderskib den 7. januar være blevet overdraget til retsforfølgelse i regionen.
 
De 17 resterende formodede pirater er blevet sat i land på Somalias østkyst. Ilandsætningen fandt sted om aftenen den 11. februar.


Challenger får thumbs-up på Seychellerne, mens det stadig deltog i Operation Ocean Shield. (Foto: Ida Blomqvist)