[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Dagen startede med en lille kort velkomst i hovedvagten på Flyvestation Karup, hvor der blev talt lidt om Flyvestationens historie og oprindelse. Derefter gik turen til Flyvevåbnets Redningseskadrille,  Eskadrille 722, hvor eleverne blev opdelt i to hold. Så gav et besætningsmedlem eleverne en sikkerhedsbriefing i relation til den forestående flyvning med EH101 helikopteren.



Herefter gik turen for begge hold til Viborg og retur i så lav højde, at alle  kunne se såvel Viborg by som slotsruinen ved Hald sø.

Efter endt flyvetur blev eleverne samlet i redningseskadrillens briefingrum, hvor oberstløjtnant Ole Stensbøg Nielsen gav en kort briefing om Helicopter Wing Karup og de spændende flytyper som enheden råder over. Der blev også vist et par korte filmsekvenser med de forskellige helikoptere.
Efter en kort spisepause hvor der blev serveret sandwich og sodavand, gik turen til Brand og Redning, der beredvilligt viste deres materiel frem og gav eleverne køreture i de store Crashtendere. Sluttelig gik turen til bunker 1137, der blev besigtiget fra ydersiden inden der blev sagt farvel og tak for denne gang.



Fra Helicopter Wing Karups side var det en fornøjelse at have en så glad og velmotiveret klasse på besøg, der helt sikkert vil have noget at snakke om i den nærmeste fremtid, og det lød som om de havde lyst at forsøge at vinde konkurrencen igen på et senere tidspunkt.

Der er mere information om Historiedysten, hvis du klikker her!