[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

På Flyvestation Aalborg forberedte Eskadrille 690 i går, tirsdag, de sidste detaljer inden take-off her til morgen. Adskillige reservelæger, sygeplejersker og reddere er blevet indkaldt i forbindelse med redningsøvelsen, der skal træne dem i at evakuere tilskadekomne fra et øde område. I går lavede eskadrillen de sidste forberedelser, inden kursen hertil morgen blev sat mod Grønland.

Mobile hospitaler
Hangaren, hvor Eskadrille 690 holder til, er pakket med forskellige former for redningsudstyr og behandlingsmoduler. Og i går var der ekstra meget liv i hangaren, da redningspersonellet ordnede de sidste detaljer inden øvelsen gik i gang. I forbindelse med øvelsen er redningsfolkene inddelt i tre teams. De tre teams har hver især en funktion, og hvert team skal sørge for at have det grej med, de får brug for under øvelsen. Det omfatter alt lige fra mini-hospitalsstuer - de såkaldte behandlingsmoduler som kan monteres i et Hercules fly - over rulleborde med hospitalsudstyr til felthospitalerne til varmepuder og tæpper til de stærkt nedkølede patienter.

I morges blev alt så læsset på en Hercules og sammen med deltagerne i øvelsen, blev det hele fløjet til Grønland, hvor øvelsen vil stå på indtil torsdag.

 

De transportable respiratorer bliver kontrolleret.

 

Rullebordene til felthospitalerne pakkes.

 

Sådan ser behandlings modulerne ud.

 

 

Øvelsen kort:
Et krydstogtskib går på grund ud for Grønlands østkyst, og et ukendt antal tilskadekomne passagerer skal evakueres, stabiliseres og behandles. Vejrforholdene er barske og transporttiden til det nærmeste hospital er lang.

 

Eskadrille 690 stiller med redningspersonale, som er inddelt i tre grupper:

1.    Mobil team: De første der tilser de tilskadekomne på ulykkesstedet.

2.    Casual Staging Unit: Lægerne og sygeplejerskerne på felthospitalet.

3.    Air Evacuation: Flyver patienterne i C-130 fra felthospitalerne på Grønland til hospitalet på Island.