[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den tekniske chef meldte kort før midnat til missionens chef, at alt var klar til operationer. Chefen bad derefter operationschefen melde ind til den amerikanske CAOC i Quatar og sige, at MACC nu er klar til at løse den opgave de er rejst til Afghanistan for at løse.

Det så ellers længe ud som om, at det ikke ville kunne lade sig gøre at være klar til tiden. Anlægsarbejdet i området hvor den store TPS77-radar står løb ind i den ene forhindring efter den anden.

Men tæt samarbejde mellem missionens medarbejdere, Combat Support Wing, Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste og lokale afghanere gjorde, at enderne til sidst nåede sammen.
- Det har virkelig været en fornøjelse at se, at alle har knoklet for det her, siger Claus L. Christiansen som er chef for missionen.
- Det er en stor dag for Mobile Air Control Centre. Det er det her vi har arbejdet frem imod siden enheden blev oprettet i 2006. 

Se video fra dagen på Flyvevåbnets Facebook side eller på YouTube.


Arbejdsstationerne vil nu være bemandet 24 timer i døgnet de næste år