[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Øvelsesdeltagere fra mange lande var søndag eftermiddag samlet i en hangar på Evenes Flyvestation. Her blev de fem besætningsmedlemmer ombord på den styrtede norske C-130J Hercules mindet ved en højtidelighed. Hans majestæt Kong Harald og Norges forsvarsminister Espen Barth Eide var sammen med 600 soldater mødt op for at ære de fem besætningsmedlemmer. 


Vice-admiral Haakon Bruun-Hanssen takkede alle, der havde trodset det hårde vejr, og alligevel deltog i eftersøgningen af det styrtede norske Hercules-fly. (Foto: Steffan Frostholm) 

Vice-Admiral Haakon Bruun-Hanssen, chef for Norges Forsvars operative hovedkvarter, og øvelesesleder for Cold Response, fortalte i sin tale, hvordan flystyrtet havde påvirket alle deltagere, da mange øvelsesdeltagerne kendte dem, ikke kun som kolleger, men også som venner.Det var også derfor han havde bedt dem om at møde op til mindehøjtideligheden. Han gennemgik kort forløbet for styrtet og takkede for alle enhederne for hjælpen i forbindelse med eftersøgningen.
 
- Efter tradition tænder jeg et lys til minde om de fem officerer, og efter norsk tradition - Vi æres vore kammerater, sagde Haakon Bruun-Hanssen, og der blev herefter holdt et minuts stilhed.
 
Efter Bruun-Hanssen kom feltpræsten Knut Espen Høidal på talerstolen:

- Afstanden mellem liv og død, fra glæde til bundløs smerte, er så ufattelig kort. På et øjeblik er alt vendt op og ned. Ofte glemmer vi det som mennesker, men nu har vi fået en smertelig påmindelsen om, at der er kort mellem de to ting, sagde han.
 
I forbindelse med mindehøjtideligheden var der også musik og sang.


De danske øvelsesdeltagere deltog også i højtideligheden, hvor de 600 øvelsesdeltagere stod foran den danske EH101 Merlin. (Foto: Steffan Frostholm)


Kong Harald og Forsvarsministeren fra Norge var blandt de fremmødte, der mindedes besætningsmedlemmerne. (Foto: Steffan Frostholm)


Feltpræsten Knut Espen Høidal holdt en rørende tale for de fem besætningsmedlemmer, og citerede fra Jobs Bog i Biblen: "Jeg håbede på lykken, men ulykken kom. Jeg håbede på lys, men mørket kom." (Foto: Steffan Frostholm)