Nordpolen nået! Klodens top! Det lykkedes!

Efter et døgns nervepirrende forsinkelse på Thule Air Base på grund af fed tåge strøg vi i dag fredag 1. juni lige før kl. 11 lokal, vestgrønlandsk tid i lav højde hen over selve Nordpolen som passagerer i forsvarets Challenger-168 på flyvning i det danske søredningsområde allerlængst mod nord. Et fænomenalt syn! Umådelige mængder af hvid og grå og marmorfarvet pakis med sprækker, våger, laguner og vældige flager så langt øjet rækker. Is-ødet spredt ud som et solbeskinnet, glitrende tæppe lige under os.

Nogle få minutter inden polpunktet tvang piloterne flyet ned fra marchhøjden på ca. 36.000 fod gennem et tyndt skydække til bare 300 fod – 100 meter - så vi ved selvsyn og med et fjernstyret kamera under flyet nu kunne kontrollere selve overfladen ved polen. Ingen russiske flag, ingen nødstedte turister, intet udover isen, alt var som ventet - men det danske forsvar fik igen illustreret for alverden, at Kongeriget Danmark er markant til stede også helt ude i det alleryderste spidspunkt af sit ansvarsområde. Flyet, dets besætning og det rødhvide splitflag, der er malet på begge sider af haleroret, markerede kongerigets suverænitet over havterritoriet ud til 200 sømil fra Grønlands nordkyst. På den anden side af 200-sømilegrænsen var flyvningen en del af forsvarets søredningstjeneste, der gælder alle farvande omkring Grønland og videre op i en trekant hele vejen til Nordpolen. Her har Danmark ifølge aftaler med nabolandene ansvaret for søredningen, mens Rusland og Canada har ansvaret i de havområder, der støder op til det danske ansvarsområde.

En forrygende tur! Fra Thule Air Base op over Knud Rasmussen Land, Nyeboe Land og Humboldt-gletsjeren så kolossal, at Sjælland kunne ligge på den; op til Petterson-gletsjeren mens vi til venstre kiggede vi ud over Nares-strædet og en solbeskinnet Hans Ø midt i pakisen - øen som Danmark og Canada stadig skændes om – så videre op i Robeson Kanal og endelig ud over Det Arktiske Ocean med kursen stik nord. Radarskærmen viste nu en fuldstændig blank, grøn skærm fremover, absolut ingen ting andet end is tegnede sig i radarbilledet. Gennem vinduerne langt ude til højre så vi endnu en kort stund Johannes V. Jensen Land med Kap Morris Jesup, Grønlands og dermed hele verdens nordligste, faste stykke land! Og så til sidst, efter endnu en lille times flyvning, selve Nordpolen. Fantastisk!

Alt er i øvrigt grundigt dokumenteret til senere brug: TV-producer Jakob Gottschau er med, så vi har fået samlet unikt materiale til en TV-dokumentar ud over det, der skal indgå i den ny udgave af min bog ’Når isen forsvinder’ – herunder også interview med kontreadmiral Henrik Kudsk, chef for Grønlands Kommando, der har været med hele vejen.

Fotos fra turen må vente. Vores bagage – bl.a. et kabel til mit kamera – ligger fortsat på Thule Air Base. Vi skulle være landet dér igen efter turen til Nordpolen, men da vi kom retur, havde en tågebanke lagt sig præcis over runway’en på basen, så vi ikke kunne lande. I stedet er vi nu i Kangerlussuaq, to timers flyvning længere mod syd – med en lang, lang række af fortryllende scenerier stadig flimrende på nethinden.