[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbenet skal fra og med 2014 kunne hente sårede soldater og civile ud af alverdens konfliktområder. Under øvelse AGOEX træner sanitetsdelingen fra eskadrille 660 derfor intensivt.

- Vi øver sammen med soldaterne fra Security Force, som med fire mand sikrer behandlerteamet, der består af en læge, en sygepjelerske, en paramediciner, og en sygepasser, der også er gruppefører, forklarer seniorsergent Dennis, som leder sanitetsdelingen, der hører under Combat Support Wing.

Stærkt samarbejde giver hurtig hjælp
Sanitetsdelingen træner ud fra et scenarie, som kan anvendes overalt i verdenen, i både krigs- og fredsbevarende operationer.

- Udgangspunktet er, at en soldat bliver såret i en konfliktzone. Den sårede soldats kollegaer anmoder via en standardiseret melding om hjælp, og vi bliver straks alarmeret. På vej i helikopteren får vi løbende meldinger om soldatens tilstand, og kan dermed forberede os, fortæller delingsfører Dennis.

Når helikopteren er landet, og soldaterne fra Security Force har sikret området, rykker behandlerteamets gruppefører hen til lederen af Security Force. Den sårede soldat bringes frem, gruppeføreren får en lynhurtig medicinsk melding, og soldaten bæres ind i helikopteren hvor behandlingen straks går i gang. I helikopteren er der plads til fire liggende patienter, der fordeles mellem behandlerteamets medlemmer alt efter graden af deres tilskadekomst.

- Undervejs til felthospitalet informerer gruppeføreren per radio de modtagende læger om patientens tilstand, og ved ankomsten går han og teamet med ind og giver en overlevering, tilføjer Dennis.

Han vurderer, at delingen, med den fornødne træning på det rette materiel, vil kunne gennemføre flyvende evakueringer fra begyndelsen af 2014. 


Behandlerteamet arbejder med en patient i helikopteren.


Medicinske tilfælde er ofte den største udfordring
På øvelse AGOEX er det ikke alle sanitetsdelingens aktiviteter, der er ligeså actionprægede, som helikopter-træningen. Til gengæld er de ofte mere komplicerede.

- Vi driver en døgnbemandet klinik, der kan sammenlignes med en civil skadestue. Her kan vi behandle to hårdt sårede patienter, og have fire knapt så sårende til observation, fortæller delingsfører Dennis.
 
- Ind i mellem dukker der figuranter op, som presser behandlerteamet. Vi har dog også haft reelle skader, og her de medicinske tilfælde ofte den største udfordring. Sådanne patienter bløder jo ikke fra et sår, men klager eksempelvis over ondt i brystet, og så viser det sig, efter en længere undersøgelse, at årsagen ligger i maven, smiler Dennis.

Civile og militære kompetencer i kombination
Soldaterne i sanitetsdelingen gennemgår en lang militær uddannelse, men mange er også uddannede ambulancereddere i det civile. Den vigtigste kvalifikation er dog, at være klar til at hjælpe mennesker i enhver situation:

- Kan man ikke tåle at røre ved bræk, afføring, blod og slim, har man intet at gøre i sanitetsdelingen, fastslår delingsfører Dennis.

Udover fastansat personel råder han også over 12 sygeplejersker og 12 sygepasserer på rådighedskontrakt.

- Det er eksempelvis narkosesygeplejersker fra sygehusene, eller paramedicinere, der kører hos civile ambulanceudbydere, som synes det er interessant og udfordrende, lejlighedsvis at hjælpe i Forsvaret. De gør oftest tjeneste i en måneds tid fordelt hen over året, og beriger med deres store præhospitale erfaring delingen. Til gengæld lærer de så en masse om det at være soldat, slutter Dennis.


Sygepasser Stephanie anlægger en venekanyle på en patient.


Sanitetsbefalingsmand Rene stabiliserer en patients hoved.