[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Udarbejdet i samarbejde med Post Danmark

Med en kystlinje på 7.314 km spiller havet en vigtig rolle i danskernes liv. Den store aktivitet
til søs – både erhvervsmæssigt og i fritiden – indebærer desværre også, at der
næsten dagligt er behov for eftersøgnings- og redningsaktioner ude over vand. Det,
der også kaldes SAR-operationer – Search and Rescue.

Denne vitale opgave, som løses af Søredningstjenesten og Flyvevåbnet med base på
Flyvestation Karup, kommer nu på frimærke.

Motiverne er fotograferet af Steen Larsen, der også stod bag Norden-frimærker i 2010.

Centralt på begge frimærker står Eskadrille 722, der konstant er klar til at gå i luften fra
henholdsvis Flyvestation Aalborg, Flyvestation Skrydstrup og Roskilde Lufthavn.



Smukt, vedkommende og dramatisk
- Vi har de seneste år kørt frimærke-temaet Norden ved havet sammen med de øvrige
nordiske lande. Det har resulteret i en række smukke og vedkommende motiver, og i
dette tilfælde nu også tilsat masser af drama og dynamik, siger Lene Reipuert, chef for
Post Danmark Frimærker.

Onsdag 21. marts kl. 10.30-12.30
markeres frimærkeudgivelsen ved et arrangement
for særligt indbudte gæster hos Flyvertaktisk Kommando på Flyvestation Karup.

Førstedagskonvolutten med de to frimærker og et særligt stempel vil i dagens anledning
blive postbefordret med redningshelikopter mellem Karup og Aalborg. Det vil
utvivlsomt blive et tilløbsstykke blandt de fremmødte frimærkesamlere.

Desuden vil en række af Søredningstjenestens ansatte, hvis arbejde skildres på de pågældende
frimærker, være til stede.



Pressen – tilmelding vigtig!
Der vil være mulighed for at lave interviews under arrangementet og tage billeder af
bl.a. redningshelikopteren, når den letter med luftpostbrevene.
Mødetidspunkt: kl. 9.45 ved hovedvagten ud for Draken-flyvemaskinen.
Tilmelding senest tirsdag 20. marts kl. 14.00 til L.J. Christensen, telefon 41 96 29 05, eller mail: hwkar-presse@mil.dk

For yderligere oplysninger om frimærkeudgivelsen: Post Danmark Kommunikation,
Torben Korgaard, telefon 33 61 18 66.

Her kan du se billederne på Facebook og downloade billederne i højere opløsning

PROGRAM

Flyvestation Karup - 21. marts 2012

10.30
Velkomst
Ved Frimærkechef Lene Reipuert og oberst Steen Ulrich.

10.35 – 11.00
Foredrag
Ved Helicopter Wing, pilot Ole Andersen, der bl.a. fortæller om:
1. Redningstjenesten med vægt på livet på havet
2. Samarbejdet med de nordiske lande om søredning
3. Eksempler på aktioner

11.00 -12.00
Marked, hvor der kan foretages følgende:
1. Forevisning af helikopter
2. Præsentation af redningsmateriale
3. Frimærkeudgivelsen Norden ved havet fra idé til frimærke
4. Salg af frimærker og produkter
5. En forfriskning, lille sandwich + sodavand

12.00
Helikopter letter og tager ”luftpostbrevene” med på turen til Aalborg.

12.30
Efter arrangementet transporteres gæsterne tilbage til cafeteriaet i busser.