[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

-Der er ingen, der synes, at det er rart, at der skal spares 2.7 mia. kr. årligt, når forliget 2013-17 er endelig implementeret, for det kommer til at berøre os alle. Men det er et faktum, og vi kan ikke komme udenom det. Hvis det kan være nogen trøst til jer, så berører det alle i Flyvevåbnet og Forsvaret for så vidt: Høj som lav og ved alle enheder. Sådan startede generalmajor Henrik Røboe Dam sin briefing af CSW’s personel, der var samlet i Blå sal på Flyvestation Karup.

Efter en kort gennemgang af samtlige wings i Flyvevåbnet og de i dag kendte forandringer og ændringer, blev der tid til spørgsmål for wingens personel efter en kort introduktion af Henrik Røboe Dam:

Det, der fortsætter og det, der ændres

-Jeg kan ligeså godt fortælle jer: jeg ved ikke og kan ikke sige noget om hvor mange, der har deres job, men jeg kan sige, at mine beredskabskrav til den  nye struktur er uændrede, så der er stadig stort behov for jeres kompetencer og viden, fx vedrørende brandkøretøjer, high-speed koste, snekastere og andet specialmateriel, der er afgørende for flyvevåbnets daglige virksomhed.

Mange spørgsmål
Der blev stillet 10-12 spørgsmål i løbet af den gode halve time, hvor generalmajoren var ved CSW i blå sal. Det overordnede svar fra Henrik Røboe Dam til de mange spørgere var:
-Når I spørger hvor meget, der efter implementeringen er tilbage af CSW, så er mit svar ganske klart: Ikke så meget. Men tag med jer herfra; der er ingen af de kapaciteter, I varetager ved CSW, der forsvinder, og det er værd at bemærke. Den professionalisme og det arbejde, I dagligt leverer i dag, det er og bliver ikke dømt overflødigt. Det vil jeg sige skylder jer alle til ære. I har vist, at CSW i den gamle struktur har virket, sluttede Henrik Røboe Dam.


Chefen for Flyvertaktisk Kommando generalmajor Henrik Røboe Dam svarer på spørgsmål fra medarbejderne ved CSW. Foto: FLVFOT