[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Etapeløbet Giro d’Italia startede i weekenden i Danmark med start- og mål-by i både Herning og Horsens. Det var forventet, at mange ville komme til de to byer for at se de kendte ryttere og det berømte cykelløb. Med mange publikum var der også forventet mange biler, og derfor støttede Flyvevåbnet med trafikovervågning.

Det skete fra en Fennec-helikopter, hvor der udover pilot og navigatør også var en politiobservatør med. Politiobservatøren kunne fra luften overvåge trafikken omkring de to byer, og på den måde fortælle kollegerne på jorden, hvor der var behov for trafikregulering.

Tre forskellige besætninger støttede i forbindelse med de tre etaper femte til syvende maj.

Se video fra trafikovervågningen på Flyvevåbnets Facebook eller på YouTube.


Trafikken og parkeringspladserne blev overvåget fra luften.


Politiobservatøren kunne melde trafiksituationen til kollegerne på jorden.


FLIR-kameraet på Fennec-helikopterne kan zoome tæt på trafikken og se, hvorfor der er ved at blive kø.


Startområdet i Horsens om formiddagen før der kom tilskuere.


Opløbsstrækningen i Horsens blev gjort klar om morgenen den syvende maj.