[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Sommeren er højsæson for ulykker til søs. Og jo bedre vejret er, jo flere ulykke, fordi flere er på havet eller ved stranden.

Det mærker de vagthavende besætningerne på Flyvevåbnets redningshelikoptere, i Søværnets Operative Kommando (SOK)'s operationsrum og ved kystrednings-stationerne. Fra den 1. - 30. juli har man modtaget og er rykket ud til 26 alarmer om badeulykker.

Hver gang alarmen lyder, sætter SOK, Flyvevåbnet og, Politi sammen med de lokale beredskaber alle kræfter ind på at redde de forulykkede. Og nogle gange er der flere redningsaktioner i gang på én gang. For eksempel mandag den 29. juli, hvor der på samme tid var redningsaktioner på den jyske vestkyst ved Bovbjerg og ved Hvide Sande. Senere samme dag var der yderligere to ulykker ved henholdsvis Hvide Sande og ved Løkken.

I de fleste tilfælde lykkes det at redde de nødstedte. Andre drukner ulykkeligvis, inden hjælpen kan nå frem.

Men mange badeulykker kan undgås, hvis man sætter sig lidt ind i forholdene omkring badesikkerhed i det område, man befinder sig i.

Politiet og Trygfonden gør en stor indsats for at oplyse om badesikkerhed og om de potentielle farer ved badning.

Se Trygfondens TV-spots om blandt andet De fem baderåd, samt hvordan du skal reagere, hvis du falder i revlehuller (”hestehuller”).