[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den blå sal er fyldt til randen med ACW-medarbejdere, der i løbet af dagen skal suge tips og tricks fra stressekspert og trivselsrådgiveren Henrik Krogh, som er hyret til at holde foredrag om, hvordan man gør de langtidsfriske medarbejdere langtidsholdbare. Projektet ”Bliv langtidsholdbar” udspringer af ACWs sidste projekt ”Kvinder i fokus” – hvor man med temadagen, satte fokus på sygefraværet i wingen, og hvordan man kunne formindske det. Og hvor man dengang fokuserede på de syge, kigger man denne gang på de raske, de såkaldte langtidsfriske, dem der aldrig er syge. Ideen er, at man kan lære af de langtidsfriske. Hvad gør de for at komme op og på arbejde hver dag? Hvad er deres tricks? - Tanken har været, at holde en temadag for vores myndighed, hvor vi fokuserer på de positive historier, og hvor vi laver oplæg om trivselsprogrammer. Og når vi alle taler samme sprog og i de samme termer, laver vi workshops. Meningen er, at vi henover året kommer med forskellige budpå, hvordan man kan implementere det i sin myndighed, forklarer Vibeke Schøler, der har været med til at sætte fokus på fraværet.


Foto: Louise Juel Broch, ACW


Foto: Louise Juel Broch, ACW