[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Syv personer. Så få er der på et vagthold på mobil-radaren ved Mazar-e Sharif. Det samlede hold består af tre vagthold, som sammen med en række støttefunktioner holder antallet af udsendte medarbejdere nede på 43. Det er cirka halvdelen af, hvad andre nationer sender af sted for at varetage lignende opgaver. De overvåger og kontrollerer luftrummet over størstedelen af det nordlige Afghanistan.

- Vores folk varetager flere opgaver. Nogle funktioner som vi har én mand til at tage sig af, har andre måske to til, siger kaptajn Mikkel Behrens, der var chef for den operative del på det første hold i Afghanistan.

Billig løsning     

Inden MACC’en kom til Afghanistan, var det de såkaldte AWACS-fly, der stod for radardækningen i området. Det er fly, der har en radar monteret på ryggen, og kabinen er indrettet som kontrolcenter.

- Der er kæmpestore fordele ved AWACS. Den kan lynhurtigt sættes ind, og den kan flytte sig. Men ulempen er, at det er en flyvende platform. Alle de ting der ramme et andet fly, det kan også ramme den. Motoren kan gå i stykker, der kan være dårlige vejr ‐ og baneforhold, rådighed over lufttankning og meget andet kan betyde, at flyet ikke kan komme i luften eller gennemføre sin mission som planlagt. MACC’en  kører 24 timer i døgnet, og der er væsentligt færre mand til at klare opgaven, siger Mikkel Behrens.

Blandt andet derfor er MACC’en langt billigere end AWACS. Samtidig er oppetiden næsten 100 procent.

Amerikanerne har anbefalet en forlængelse af bidraget, som var planlagt til at stoppe den 28. februar. Forlængelsen blev en realitet lige før jul, så MACC kører videre indtil sidst i maj, hvor Hold 5 lukker og slukker.

Mobile Air Control Centre – MACC

- Enheden består af 43 mand. Tre i Kunduz og 40 på Camp Marmal ved Mazar-e Sharif.

- De råder over fire radarer. På Camp Marmal står en langtrækkende TPS-77 radar og en mindre RAC-3D radar som reserve, når den store radar bliver vedligeholdt og lignende. I Kunduz står to RAC-3D og kører på skift.