[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Initiativet er taget af oberst Jan Toft, der selv havde glæde af et lignende tiltag for 20 år siden, da han var ung leder i Flyvevåbnet, og havde spørgsmål og udfordringer, som kunne være svære at vende med hans egen chef eller kolleger. Det nystartede mentorprojekt har med deltagere fra fem forskeligartede virksomheder, nemlig Dantherm, Grundfos, Midt- og Vestjyllands Politi og Jyske Bank og det er helt med vilje.
- Tanken er, at der dels opstår bedre sparring, hvis man vender sine udfordringer med en leder fra en anden virksomhedskultur end ens egen, fortæller Jan Toft og forklarer, at han har draget den konklusion, at det har været i den slags sammenhænge, han selv har lært mest. Samtidig er det nemmere at åbne op og tale om de ting, man er i tvivl om eller er usikker på, hvis man er sikker på, at ens mentor ikke en dag ender med at blive ens egen chef, som det eksempelvis nemt kan ske i Flyvevåbnet.

Hver mentee har fået en mentor, som en overordnet styregruppe nøje har valgt ud i forhold til hvad mentee’en har opgivet, som de områder, de gerne vil have udviklet hver især. Mentorprojektet løber indledningsvist over 10 måneder med fire inspirationsmoduler undervejs.


Jan Toft byder velkommen og fortæller om baggrunden for ideen om et mentorprojekt.


Birgitte Krogh Larsen fra Jyske Banks HR-afdeling fortæller om hvad der skal til for at et
mentor-mentee-forhold kan lykkes.


Ole Brams, der er en del af den overordnede styregruppe, fortæller om personlighedstyper.


Der diskutteres personlighedstyper - her Mia Lind Ibsen, der er en af Air Control Wings mentees og Vibeke Schøler, der sidder i den overordnede styregruppe.


Der diskutteres personlighedstyper. Til venstre er det Connie Jørgensen fra Dantherms
HR-afdeling og oberst Jan Toft.