[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Hundeførere og hunde fra adskillige af Forsvarets enheder dystede fra den 6. – 8. maj i flere discipliner om at vinde Forsvarets Hundefører-konkurrence 2013.

For hver disciplin er der opstillet en række specifikke krav for at deltage og gennemføre. Når man læser disse, er der ingen tvivl om, at de kræver god fysisk form af både hund og fører samt masser af træning og teamwork.



Første dag gjaldt det sprængstofhunde, hvor der var tilmeldt seks hunde med fører. Hundene skulle igennem tre forskellige discipliner hhv. bilsøg, rumsøg og pakkesøg. Her vandt hunden Jubii ført af overkonstabel M.K. Poulsen fra Flyvevåbnets Combat Support Wing.

Dag 2 stod den på vagt og patruljekonkurrence med tolv deltagere. Hundene skulle igennem 4 discipliner: udendørs rondering, indendørs rondering, lydighed og modprøve. Vinderen blev her Yogi og flyverspecialist B. Thomsen fra Fighter Wing Skrydstrup.



På tredje dagen blev der konkurreret i disciplinen hundeførerbiathlon. Ruten var en 10 km lang terrænbane med 10 forhindringer fordelt på tre vandpassager, rørgennemføring, konstruerede forhindringer, cykling, skydning og tre gange bid. Dario og flyverspecialist C. B. Christensen fra Air Transport Wing Aalborg løb med sejren på konkurrencens sidste dag.

DM i hund, som Forsvarets Hundefører-konkurrence også kaldes, blev afholdt ved Air Force Training Centre (AFTC) i perioden 6. til 8. maj 2013. Der var deltagere fra Fighter Wing Skrydstrup (FWSKP), Helicopter Wing Karup (HWKAR), Air Transport Wing Aalborg (ATWAAL), Combat Support Wing (CSW), Air Force Training Centre (AFTC) og en vagtbetjent fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Hjørring.


Førstedagens førsteplads gik til Jubii og overkonstabel M.K. Poulsen fra Combat Support Wing.


På dag to gik 1. pladsen gik til Yogi og flyverspecialist B. Thomsen til venstre i billedet og 2. pladsen gik til Jensen og flyveroverkonstabel S. Pedersen. Alle fire er arbejder ved Fighter Wing Skrydstrup.


Dag 3: Dario og flyverspecialist C. B. Christensen fra Air Transport Wing Aalborg løb med sejren i hundeførerbiathlon.